robert_kubica_2010_australia
MILANO: Polens første deltager i et Formel 1 løb, Robert Kubica, forulykkede i morges på vej til et løb i Italien.

Den polske formel 1-racer, Robert Kubica, er blevet alvorligt kvæstet ved en ulykke i morges, da han på vej til et løb kørte ind i en kirkemur i den italienske provins Savona. Hans co-driver, Jakub Gerber, slap uskadt fra ulykken.

Skæres fri

Den 26-årige Kubica måtte skæres fri af bilen, og blev med helikopter bragt til et nærliggende hospital. Kvæstelserne er alvorlige, men ikke livstruende, oplyser Kubicas far til polske medier.

Rapporter tyder på, at Kubicas hånd eller hænder er knuste, og at hans ben er brækkede flere steder.

Uheldet skete halv ni i morges.

Fra Krakow

Robert Kubica er født i Krakow i 1984 og er Polens første Formel 1-racerkører. Grand Prix sæsonen i Formel 1 starter i Bahrain den 13. marts.