Robert Kubica før ulykken i Italien. Arkivfoto: Lotus Renault
ENSTONE: Den polske formel 1 stjerne Robert Kubica udsætter sit comeback. Han bliver ikke klar til sæsonstart.
Når formel 1 sæsonen starter i foråret 2012, bliver det ikke med Robert Kubica som deltager.
Polakkens hold, Lotus Renault GP, har meddelt, at han på trods af intensiv genoptræning ikke vil være klar ved sæsonens start.
Kvæstet under rally
Robert Kubica blev 6. februar i år alvorligt kvæstet under et rally i Italien.
I meddelelsen oplyser Lotus Renault GP, at Kubica nu kan gå nogenlunde frit. Han gør fremskridt med hensyn til at bevæge sin hånd og albue.
En del af holdet
Selvom han ikke er klar til at køre, vil Kubica være en del af holdet i 2012, forsikrer Lotus Renault.