Polsk Greenpeace aktivist er løsladt

    Greenpeace_aktivist_fra_Polen_er_løsladt_imod_kaution

    Tomasz Diemianczuk arbejder til daglig på Gdansk Universitet, men har tilbragt de sidste to måneder i russisk fængsel. Foto: Greenpeace.


    SKT. PETERSBORG: Tomasz Diemianczuk er blevet løsladt mod kaution og kan nu vende tilbage til Polen ifølge russiske kilder.


    Den polske Greenpeace aktivist Tomasz Diemianczuk blev i går eftermiddages løsladt imod kaution på 2 millioner rubler fra retten i Skt. Petersborg. Den 37 polak blev arresteret 18. september sammen med 29 andre Greenpeace aktivister under en aktion imod olieudvinding i Arktis.

    Kan vende hjem til Polen

    Efter løsladelsen er Tomasz Diemianczuk flyttet ind på Polens konsulat i Skt. Petersborg, da han ikke har et russisk visum. I går forlød det dog fra en kendt russisk advokat, der blev interviewet i radiokanalen Moskvas Ekko, at de løsladte udlændinge ifølge russisk ret gerne må rejse til deres hjemland, men at de skal møde op i retten i Rusland, når de indkaldes.

    Anklaget for hooliganisme

    Den polske aktivist er ligesom de resterende Greenpeace aktivister anklaget for hooliganisme, der kan give op til syv års fængsel. I alt er 11 af de 30 Greenpeace aktivister nu løsladt imod kaution, heriblandt også den danske aktivist Anne Mie Roer Jensen.