Kobbersmelteriet i Glogow er en af virksomhederne i KGHM koncernen. Foto: KGHM
LUBIN: Den polske kobberkoncern, KGHM, vil opkøbe egne aktier. Der er tale om det største aktietilbagekøb i den polske børs historie.
Aktierne i den polske kobberkoncern KGHM bliver handlet for billigt på Børsen i Warszawa, Warsaw Stock Exchange (WSE), mener selskabet selv.
KGHM’s ledelse har derfor besluttet at starte et opkøb af egen aktier.
Tre mia. zloty til opkøb
I alt tre milliarder zloty er sat af til aktieopkøbet, som er det største i WSE’s historie.
Den polske stat, som er hovedaktionær i KGHM, er enig i, at aktiekursen er for lav og støtter opkøbet, oplyser wbj.pl.
KGHM driver flere kobberminer i Polen og andre lande, samt faciliteter til forarbejdening af kobber.