Polsk krigshelt på udstilling i Strasbourg

    Jan_Karski

    Udstillingen Verden vidste – Jan Karskis mission for menneskehed, der vises i Europarådet i Strasburg fortæller om den polske krigshelt, der oplyste verden om Holocaustet. Foto: Ministerstwo Spraw Zagranicznych.


    STRASBOURG: En udstilling om den polske krigshelt Jan Karski, der orienterede verden om Holocaust, vises i Europarådet i Strasbourg.


    Udstillingen Verden vidste – Jan Karskis mission for menneskeheden fortæller om den legendariske polske kurer under Anden Verdenskrig, som informerede Vesten om de nazistiske udryddelseslejre i de tyske besættelsesområder i Polen.

    Hemmelig kurer

    Jan Karski (1914-2000) var aktiv i den polske modstandsbevægelse fra 1939. Hans skarpe intelligens og fremragende hukommelse medvirkede til, at Karski blev en af modstandsbevægelsens hemmelige kurerer. Han leverede rapporter om situationen i Polen under krigen til den polske eksilregering i London, og overbragte regeringens retningslinjer til lederne af modstandsbevægelsen i Polen.

    Øjenvidne til Holocaust

    Jan Karski blev også øjenvidne til nazisternes jødeudryddelse. Han blev smuglet ind i ghettoen i Warszawa og i den nazistiske transitlejr i Izbica for med egne øjne at bevidne jødernes rædselsfulde situation og deres udryddelse.

    Prøvede at redde jøderne

    Den polske helt brugte falske identiteter og nåede frem til London, hvor han var den første, der oplyste den polske eksilregering om Holocaust. Han talte også med Storbritanniens daværende udenrigsminister, Anthony Eden, hvorefter han blev sendt til Washington for at informere USAs præsident, Frankiln D. Roosvelt, om de tyske nazisters udryddelse af jøderne. Karski appellerede til begge landes ledere om at redde de jøder, som endnu ikke var dræbt.

    Ignoreret vidne

    – Karskis rapporter og hans dramatiske appel om at hjælpe jøderne blev ignoreret. For myndighederne var Karskis beretning for chokerende til at være troværdig, og den var også politisk ubelejliget. Hvis der var blevet reageret på Karskis rapport, kunne hundredtusinder eller millioner af mennesker måske være blev reddet, sagde Polens repræsentant ved Europarådet, Urszula Gacek, ved åbningen af udstillingen i Strasbourg.