polennu_polsk_guld_atletik_vm
BIRMINGHAM: Den polske løber Adam Kszczot vandt finalen i 800 meter løb ved de indendørsverdensmesterskaber i atletik
LÆS  Donald Tusk: Politik er ikke som fodbold


Polen har vundet sin første guldmedalje ved de indendørs verdensmesterskaber i atletik i den engelske by Birmingham.

Adam Kszczot kom først over målstregen i mændenes 800 meter løb i tiden 1:47,47.

Komplet medaljesamling

Den polske løber har tidligere vundet sølv- og bronzemedaljer, men det var første gang han sikrede sig en af den fineste slags.

– Nu har jeg en dejlig samling af alle tre slags medaljer, sagde Adam Kszczot efter løbet.

Han fortalte, at han havde forberedt sig ekstra godt til mesterskaberne.

– Jeg har samarbejdet med en kendt psykolog, og det hjalp mig meget. Jeg var mentalt klar og gik efter sejren, sagde Adam Kszczot.

Protest mod amerikaner

Spanieren Saul Ordonez kom ind som nummer to i finalen og henviste dermed det britiske håb Elliot Giles til tredjepladsen.

Der var aldrig tvivl om Adam Kszczots sejr, men sølv og bronze blev først uddelt efter en protestsag var afgjort.

Amerikaneren Drew Windle krydsede målstregen som nummer to, men han blev diskvalificeret af dommerne.

LÆS  Polen er nu kun nummer 21 til fodbold
LÆS  Donald Tusk: Politik er ikke som fodbold