Valuta:100 PLN koster 172,91 DKK
Mandag 19 november 2018

Polsk nationaldag og spionpar markeret i Mindelunden

Ambassadør Henryka Moscicka-Dendys i Mindelunden sammen med efterladte familiemedlemmer til Lone Mogensen, der havde følgeskab af den polske forsvarsattache i Danmark, oberst Dariusz Siekiera. Foto: Olga Zawadzka.
HistorieKØBENHAVN: I weekenden blev Polens nationaldag markeret med kransenedlægning ved dansk-polsk spionpars grav i Mindelunden.
Af: Jens Mørch
8. november 2016 - 0:08

Polens ambassade i København tog på forskud på nationaldagen den 11. november, og markerede dagen i Mindelunden i denne weekend.

LÆS MERE
polennu.dk: Dansk-polsk spionpar dræbt under besættelsen

Markering skete ved de to grave for det dansk-polske par Lone og Lucjan Maslocha, der blev gift i Ansgar kirken i København den 31. december 1944, og som havde et kortvarigt ægteskab indtil de begge blev skudt af da Gestapo i en villa Gentofte den 3. januar 1945.

Fanget af tyskere to gange

Sekondløjtnant Lucjan Maslocha var officer i den polske hær og blev taget til fange af tyskerne, men stak af til Danmark hvor han siden blev leder af den dansk-polsk-britiske efterretningstjeneste Felicia.

Fotograf og sendebud

Lone Maslocha var født i den sydpolske by Klucze øst for Katowice af danske forældre. De valgte at rejse hjem til Danmark da krigstruslen blev for stor i Polen. Lone, der var født Mogensen, havde mange navne som modstands- og efterretningskvinde: Maja, Anna, Louise Kristine. Hun var fotograf for modstandsbevægelsen og virkede som hemmelig sendebud mellem Danmark og Sverige, hvor der var videre forbindelser til SOE og Royal Air force i London.

Fredag er dagen

Det er først på fredag at det er Polens nationaldag. Der er festligheder i anledning af dagen i Polen, ligesom der også er varslet flere demonstrationer, hvoraf nogle af dem ofte ender i optøjer eller gadeuorden. I Warszawa er 7.000 betjente kaldt på arbejde til at passe på løjerne, der også omfatter arrangementer med den polske præsident.

Derfor er polske ekstra på vagt på dagen, og Facebook har blokeret for racistiske sider i Polen op til dagen. I år er det 98 år siden, at Polen atter blev dannet i støvet af Første Verdenskrig.

Præsident besøg

Da Lech Walesa var på officielt besøg i Danmark i 1995 men han var præsident, lagde han også en krans ved parrets grav i Mindelunden. Da den nuværende præsident Andrzej Duda var i Danmark i juni, opsatte han en mindeplade i kirken, hvor spionparret blev viet.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Præsident hylder dansk-polsk spionpar

Familie og ambassade

Polens ambassadør i Danmark Henryka Moscicka-Dendys, den polske forsvarsattache og efterladte til Lone Mogensen lagde en krans i Mindelunden, mens repræsentanter fra dansk og polsk forsvar samt inviterede gæster så til. Efter ceremonien med taler og sang, var der en sammenkomst i Kastellet i København.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 19. november 2018
10:00-12:00

Skyet

Skyet
3 °C

I dag, 19. november 2018
11:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C

I dag, 19. november 2018
10:00-12:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 19. november 2018
10:00-12:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 19. november 2018
10:00-12:00

Skyet

Skyet
2 °C