Polsk nederlag
Polen tabte overraskende den første kamp ved EM 2021 (UEFA EURO2020) mod Slovakiet. Polens målmand lavede selvmål, og i de sidste 30 minutter måtte polakkerne spille med ti mand. Kampen endte i Slovakiets favør med 2 – 1. Foto: PZPL.

SKT. PETERSBORG: Det blev til et polsk nederlag i den første kamp for Polen ved fodbold-EM (UEFA EURO 2020) mod Slovakiet.

LÆS  Polsk sejr over Albanien i VM-kvalifikationen

Polsk nederlag i første kamp: Polen kom bedst fra start og sad på spillet i det meste af første halvleg. Men det gik galt alligevel. Den polske målmand skulle afværge et skud som han sendte ind i stolpen. Herefter fløj bolden tilbage og ramte den uheldige målmand og gik i mål. Det første mål til Slovakiet blev derfor noteret som et selvmål efter bare 18 minutters spil.

Slovakiet var også foran ved første halvlegs afslutning.

10 mand og polsk nederlag

Polakkerne kommer dog hurtigt tilbage i kampen. Allerede efter et minuts spil af anden halvleg udligner Karol Linetty for de hvid-røde. Og polakkerne kæmper godt, og især kæmper Grzegorz Krychowiak godt. Trods en advarsel efter 22 minutters spil, får han atter en advarsel og dermed et rødt kort, efter 62 minutters spil. Den næste halve time må polakkerne derfor klare sig med ti mand. Og det bliver fatalt for polakkerne, der ellers havde styr på kampen. Syv minutter efter er det slovakkerne der kommer foran med 2-1, som også blev kampens resultat. Men der var spænding til sidste sekund. Polakkerne pressede og i det 90. minut var det tæt på. Men tæt på er ikke nok i fodbold, og slovakkerne tog overraskende tre point fra Polen.

SE FILM: Højdepunkter Polen – Slovakiet (Danmarks Radio)

Verdens bedste fodboldspiller, Robert Lewandowski, gjorde ikke meget væsen ud af sig i kampen, og topscoren kom heller ikke på måltavlen.

LÆS  Lewandowski og Bayern i Champions League finalen

I de næste kampe skal Polen møde Spanien og Sverige, og med nederlaget overfor Slovakiet er polakkerne sat under pres, for at kunne gå videre i turneringen.

LÆS  Lewandowski og Bayern i Champions League finalen

Næste kampe

19/6: Spanien – Polen, Sevilla, Spanien

23/6: Sverige – Polen, Skt. Petersborg, Rusland

LINK: Se hele programmet for EM 2021 (UEFA EURO 2020)

Bedre og flere fodboldnyheder fra Polen på dansk? Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.