
KØBENHAVN: Polsk og dansk by anbefales i turistguide over mindre kendte rejsemål, der ikke er udsat for overturisme.
Polsk og dansk by anbefales i ny guide over spændende, men oversete rejsemål der ikke er udsat for overturisme. Det er britiske Daily Mail der har viderebragt anbefalingerne, og i indledning skriver avisen:
Oversete europæiske rejsemål
– Du har måske udforsket nogle af Europas mest bemærkelsesværdige byer som Paris, Athen og Budapest, men du har bestemt ikke set det hele. Kontinentet er hjemsted for mange uopdagede metropoler og bymæssige knudepunkter, hvoraf mange ikke har været udsat for den overturismeforbandelse, der har plaget så mange af de bedste steder, skriver Daily Mail, der henviser til I Rough Guides’ seneste guidebog.
LINK: Daily Mail (GB)
– I bogen: The Most Underrated Places in Europe, bliver læserne forkælet med hundredvis af skjulte perler, der tilbyder charme, kultur og skønhed uden folkemængder, støj og tårnhøje priser, skriver Daily Mail.
(Fortsættes under)
Aarhus og Poznan
Listen i Daily Mail toppes af Aarhus i Danmark – smilets by – som landets næststørste by også kaldes. Nummer syv på listen er Poznan, der ligger midt imellem Berlin og Warszawa.
Fra Polen kan man flyve direkte til Aarhus fra Katowice og Gdansk, men fra Danmark er der kun direkte forbindelse til Poznan fra Københavns lufthavn.
(Fortsættes under)
Aarhus i skyggen af København
Daily Mail skriver om anbefalingen af Aarhus:
– Aarhus er Danmarks næststørste by – og dukker op bag Københavns skygge. Få steder er så synonyme med storbyferie som København – men at bytte den smukke, men overdådige danske hovedstad ud med Aarhus vil bringe alle de samme brostensbelagte gader og kultur, men med en småbyfølelse.
– Aarhus er kendt som ‘Smilets By’ og rangerer som nummer fire på det globale Happy City Index og er hjemsted for både moderne kultur og historisk vikingearv.
– Besøg Latinerkvarteret med dets middelalderlige atmosfære, bindingsværkshuse, Den Gamle Bys museum og Danmarks ældste katedral, der stammer fra det 12. århundrede, skrives der om den jyske hovedstad.
(Fortsættes under)
Undervurderede Poznan
Daily Mail skriver om den polske by Poznan – nummer syv på listen:
– Det undervurderede Poznan i Polen er kendt for sit farverige hovedtorv. Du har hørt om Krakow – men hvad med dens lige så smukke modstykke, Poznan? Denne polske by har en række bygninger i renæssancestil, en gammel markedsplads, farverige huse og er endda hjemsted for Polens ældste katedral. Samtidig er moderniteten også til stede her: Tag et kig på Stary Browar-indkøbscentret, lejlighedshuse i art nouveau-stil og billige vodkabarer, skriver Daily Mail med henvisning til den nye guide.
LINK: Mere om Poznan som turistby
(Fortsættes under)
Polsk og dansk by anbefales i ny turistguide
Listen over de ti anbefalede byer i Daily Mail.
- Aahus, Danmark
- Gent, Belgien
- La Rochelle, Frankrig
- Liverpool, Storbritannien
- Ljubljana, Slovenien
- Porto, Portugal
- Poznań, Polen
- Riga, Letland
- Sevilla, Spanien
- Stuttgart, Tyskland
LINK: Daily Mail (GB)

