Polsk oprydningshold fra terror i New York får erstatning

    erstatning-til-polske-arbejdere

    De 47 polske arbejdere deltog i oprydningen i dagene og ugerne efter terrorangrebet 11. september 2001. Arkivfoto


    NEW YORK: 47 polske immigranter, der deltog i oprydningen efter terrorangrebet i New York 11. september 2001, får nu erstatning


    En retsinstans i New York har bestemt, at 87 arbejdere, som deltog i oprydningen efter terrorangrebene 11. september 2001, har ret til en erstatning på i gennemsnit 656.000 US dollars.

    47 polske immigranter var en del af oprydningsholdet, hvis medlemmer nu modtager en erstatning på mellem 25.000 og 1,45 millioner US dollars.

    Flere af arbejderne er ramt af forskellige formere for kræft.

    Udsat for skadelige stoffer

    I dagene i de første uger og dage efter terrorangrebet på World Trade Center arbejdede de på, hvor tårnene havde stået – kaldet Ground Zero.

    Ruinerne af de to kæmpebygninger indehold blandt andet asbest, bly og en række andre skadelige stoffer.

    Selvom sundhedsfaren for længst er påvist, har erstatningerne været længe undervejs.

    – Den mest vanskelige del af sagen var at bevise, at arbejdernes tab af helbred skyldes de farlige forhold på Ground Zero og ikke, at de tidligere har arbejde med for eksempel asbest eller har røget cigaretter, siger arbejdernes advokat, Gregory J. Cannata, til nyhedsbureauet PAP.

    Livet blev fuldstændigt ændret

    Mange af de mennesker, der arbejdede med at rydde op på det sted, hvor World Trade Center stod, blev udsat for støv og giftige partikler.

    – Det har ændret deres liv fuldstændig. Det her er mennesker, der elskede deres arbejde. Nu føler de sig ikke længere godt tilpas, de er ramt af depressioner, og deres tilstand forværres, siger Gregory J. Cannata.

    Ud over de 47 polakker var også litauiske immigranter en del af det hold, som nu har fået erstatning.