Polsk politi mistænkes for drab på dansker

    Politiet_i_Polen_har_lukket_racistisk_hjemmeside_0

    Politiet i Szczecin bliver nu undersøgt af anklagemyndigheden, efter at en 26-årig dansker mistede livet efter kontroverser med polsk politi. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    SZCZECIN: Flere vidner hævder, at det var polsk politi der var skyld i, at en 26-årig dansker døde efter at have været i håndgemæng med polsk politi.


    Den polske anklagemyndigheder har iværksat en undersøgelse om politiets rolle i en danskers død i juni, skriver Ekstra Bladet.

    Baggrund

    Da den 26 årige dansker Michael Jensen efter en bytur i Szczecin den 18. juni gik hjem, blev han overfaldet af kriminelle. Vidner så overfaldet og tilkaldte en ambulance. Da ambulancen ankom, gik den berusede og forslåede dansker i håndgemæng med ambulance-folkene, der herefter tilkaldte politiet og kørte igen.

    Da politiet kom, blev danskeren voldelig, og de polske betjente svarede igen med en hårdhændet behandling, hævder flere vidner. Michael Jensen gik i koma, og blev erklæret for død ti dage senere.

    Politiet skyldig

    Michael Jensens nære veninde, polske Patricja Glowacka, anklager politiet for at have ansvaret for den tragiske hændelse.
    – Sandheden er, at hvis politiet og ambulancerne ikke var kommet, så ville Michael stadig være i live, siger den 22-årige kvinde til bt.dk.

    Mange vidner

    Sagen har vakt stor harme i Polen, og sagen alvor understreges af, at det nu er en anklagemyndighed uden for Szczecin, der skal undersøge sagen. Familie og pårørende til den afdøde, der tidligere havde boet i byen, har samlet et belastende vidnemateriale, der fastslår at poltiet først efter ti minutter, og efter at have gennembanket danskeren, forsøgte at genoplive ham. Men da var det for sent.

    Polsk politi ønsker ikke at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.