Polsk skovdag med events i Rundetårnet på lørdag

    Rundetårn_i_København

    Rundetårnet danner rammen om en udstilling og en række events om polske skove, hvor bl.a. urskoven i Bialowieza Nationalpark indgår. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Lørdag åbnes en udstilling og en række events i Rundetårnet med tema om de ukendte og spændende polske skove .


    Lørdag rykker de polske skove ind i Rundetårnet i København. Det sker når der holdes polsk skovdag, samme sted. Det er Polens Turistorganisation, Polens Ambassade i København og Vindrose Rejser, der er specialister i rejser til Polen, der står bag arrangementet.

    Polsk urskov

    Den polske skovdag giver mulighed for at lærer om de polske skove og den polske kultur. Eventen er en del af “Skoven i din lomme” festivalen, der løber frem til den 10. marts i Rundetårnet. Den polske urskov i Bialowieza Nationalpark er en fast del af udstillingen.

    To foredrag om polske skove

    Den polske professor, Wanda Olech holder to foredrag: “Polske skove og deres indbyggere” og “Historie og den aktuelle bestand af den europæiske bison”. Polsk skovdag byder også på forskellige workshops, spil og quiz for børn dagene igennem. Løjerne starter klokken 10.

    Turisme i Polen

    I løbet af dagen vil der blive gennemført en række aktiviteter med fokus på Polen, siger Polens Turistchef i Norden, Malgorzata Hudyma til polennu.dk.

    Turistchefen oplyser endvidere, at der vises film om de polske skove, og det er muligt at få oplysninger om rejser til de polske skove, ligesom der uddeles informations- og reklamematerialer om interessante steder i Polen.

    Lodtrækning om rejse

    Der vil også være lodtrækning om en rejse til den polske urskov i Bialowieza Nationalpark.

    Den polsk skovdag begynder klokken 10.00 om formiddag, og slutter klokken 17.00.