Polsk_militær_i_Afghanistan
WARSZAWA: En polsk soldat blev dræbt af en vejsidebombe, da han sammen med andre soldater var på patrulje ved byen Ghazni.

Tirsdag blev en polsk soldat dræbt, da han sammen med andre polske soldater var på rutine-patruljering nordvest for byen Ghazni i Afghanistan.

Påkørte mine

Pawel Ordynski, der blev 29 år, mistede livet, da hans MRAP-køretøj påkørte en mine. En anden polsk soldat blev kvæstet ved eksplosionen, og blev efterfølgende fløjet med helikopter til NATO-hospitalet i Ghazni. Hans tilstand er stabil.

Fjerde mission

Pawel Ordynski var en erfaren soldat, der har gjort tjeneste siden 2004, og har været i Afghanistan og på Balkan. Det var hans fjerde og sidste mission.

39 polske liv

Polen har haft styrker i Afghanistan siden 2002, og de skal efter planen trækkes ud seneste i 2014.
Krigen i Afghanistan har foreløbig kostet 39 polske soldater, læger og sygeplejersker livet.