Polsk støtte til euroen er fortsat lav

    Pengeautomat_Polen

    Et flertal af polakkerne vil fortsat beholde den polske zloty, frem for den fælles europæiske valuta euroen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: En dugfrisk meningsmåling fra onsdag viser, at et flertal af polakkerne fortsat er imod indførelsen af euroen i Polen.


    En ny undersøgelse fra TNS OBOP viser, at over halvdelen af den polske befolkning fortsat har en negativ holdning til indførelsen af euroen i Polen.

    55 procent i mod

    Undersøgelsen viser, at 55 procent tager klart afstand fra euroen. Kun 13 procent af de adspurgte mener, at indførelsen af euroen vil være godt for Polen.

    Uden betydning

    Mere end hver fjerde polak, 26 procent føler, at det er ligegyldig om Polen har euro eller ej, da det ikke vil gøre nogen forskel. Seks procent af polakkerne har ingen mening om sagen, viser målingen.

    Største vælgergrupper også imod

    Selv om statsminister Donald Tusk er for euroen, så er 64 procent af dem der stemmer på ham i mod. I oppositionen, er det 74 procent af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der er imod. Den polske statsminister er dog blev mere nuanceret i sin tilgang til spørgsmålet. I Rom sagde han for nylig:

    – Så længe euroen overlever, så tror jeg, at polakkerne vil holde ord og deltage i den fælles valuta…