Polsk_tennispiller_vandt_karrieren_største_sejr_i_Tokyo
TOKYO: Den kvindelige polske tenninsspiller Agnieszka Radwanska fik karrierens største sejr, da hun vandt finalen i WTA turneringen i Tokyo.

Polens bedste tenninsspiller, Agnieszka Radwanska, besejrede russiske Vera Zvonareva i finalen i WTA turneringen i Tokyo.

Det er den største turnering, polakken hidtil har vundet.

Vandt i to sæt

Agnieszka Radwanska kom langsomt fra start i kampen og tabte de første to partier, men hun kom stærkt igen og vandt første sæt 6-3 og andet sæt med 6-2.

Den polske sejr var en pæn overraskelse. Agnieszka Radwanska var kun seedet som nummer 9 i turneringen.

Nummer 13 i verden

Undervejs til finalen besejrede hun blandt andet 8 seedede Jelana Jankovic, og og 3. seedede Victoria Azarenka, som hun mødte i semifinalen.

Inden turneringen lå Agnieszka Radwanska nummer 13 på verdensranglisten, hvor Caroline Wozniacki er nummer 1.

Wozniacki røg ud

Den danske stjerne vandt turneringen sidste år og var seedet nummer 1 i år.

Wozniacki tabte i tredje runde til Kaia Kanepi fra Estland, som i fjerde runde blev slået ud af Agnieszka Radwanska.