Polsk topnavn på barokfestival i Danmark

Polsk topnavn
Polsk topnavn på barokfestival i København. Arte dei Suonatori - er det mest kendte polske på den internationale musikscene. De opfører musik fra tidligere tider med en historisk informeret tilgang, og igen er de på scenen til barokfestivalen i København. På billedet ses de sammen med den polske musiker Czeslaw Mozil. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Polsk topnavn på barokfestival i Danmark. Det prisvindende barokorkester Arte dei Suonatori er på programmet.


Der er igen polsk topnavn på barokfestivalen i København. Fra onsdag og weekenden med, er der Copenhagen Baroque Festival, og her er polske Arte dei Suonatori med.

(Fortsættes under)

Polsk orkester spiller på international barokmusikfestival

Polsk topnavn

Det berømte ensemble – Arte dei Suonatori – er det mest kendte polske på den internationale musikscene.

De opfører musik fra tidligere tider med en historisk informeret tilgang, og igen er de på scenen til barokfestivalen i København. Det oplyser Bolette Roed, Copenhagen Baroque Festival overfor polennu.dk.

Bolette Roed. Arkivfoto.

– Fredag spiller orkestret sammen med den danske fløjtenist Joachim Becerra-Thomsen i Trinitatis Kirke i programmet Stormy Reflections – The Flute in Solo, Chamber and Orchestral Settings, med musik af C.P.E. Bach og J.S. Bach, siger Bolette Roed.

Orkestret medvirker også ved Twilight – Purcell and his Fairy Queen sammen med Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Andreas Arend. Se hele festivalens program 26. – 30. august på nedenstående link.

 

LINK: Se programmet til barokfestival i København

(Fortsættes under)

Prisbelønnet polsk orkester spiller i Danmark med pigekor

30 år verden rundt

I løbet af sine mere end 30 år har Arte dei Suonatori indspillet og udgivet 18 album hos anerkendte pladeselskaber. Udgivelser er blevet hædret af internationale musikkritikere med priser som blandt andet en Gramophone Award i kategorien “Årets indspilning: Koncert” i 2003 for Vivaldis violinkoncerter “La Stravaganza”.

700 værker i rygsækken

Ensemblet blev grundlagt af violinisterne Ewa og Arek Golinski. Efter mange års fælles og individuel erfaring fokuserer musikernes kunstneriske virke på en vedvarende udforskning af kernen i det musikalske sprog hos komponister fra tidligere epoker. Dette har – i kombination med brugen af ​​historiske instrumenter – ført til skabelsen af ​​en stil, der på én gang er historisk forankret, moderne og helt unik. Ensemblets omfattende repertoire tæller over 700 værker, der repræsenterer en bred vifte af stilarter og former fra det 17. og 18. århundrede samt samtidsmusikken.

Barokfestivalen

Årets tema for Copenhagen Baroque Festival er IMAGINATION, og festivalen løber over fem dage med barokmusik, internationale kunstnere og musikalske møder i Københavns historiske kirker.

LINK: Se programmet til barokfestival i København

Nyheder hver dag siden 2008