Polsk turisme på rejsemesse i København i weekenden

polen_turist_messe_ferie_for_alle_pto_polennu_lars_moeller
Polens turistorganisation og det dansk-polske rejsebureau PolenGO, er med på Rejsemesse for Kvalitetsrejser i denne weekend i København. Her ses staben ved en tidligere messe. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Polsk turisme er godt repræsenteret på weekendens store rejsemesse for kvalitetsrejser i den danske hovedstad. Rabat på entre.

LÆS  Direkte fly mellem Danmark og Polen som aldrig før

I denne weekend er polsk turisme godt repræsenteret på Rejsemesse for Kvalitetsrejser, der tradition tro gennemføres i Lokomotivværkstedet i København. Ud over indtryk fra hele verden, er der også en stor polsk udstilling. Det er den polske turistorganisation PTO, en række regionale og lokale turistorganisationer og attraktioner og det danske rejsebureau med speciale i Polen; PolenGo, man kan møde på den polske stand.

Klar med inspiration om polsk turisme

 – Vi står klar til at give vores gæster inspiration og hjælp til at planlægge en tur til Polen. Cykeltur langs Østersøen fra Szczecin til Gdansk, golfbaner i særklasse, julemarkeder, storbyerne og historien, Polen har meget at byde på for nysgerrige danskere, der vil have en god oplevelse, siger Marek Klaper fra PolenGo til polennu.dk.

Den dansk-polske rejseekspert fortæller også, at der på rejsemessen weekenden igennem er flere lodtrækninger og konkurrencer. Man kan vinde ture til Polen, blandt andet på det nye Hotel Hilton i Swinoujscie og med luksusfærge overfart med Polferries. Gdansk er blevet et stort rejsemål for danskere, og der er flyforbindelser direkte fra både København, Billund og Aarhus lufthavne. I forbindelse med det berømte skibsværft hvor Lech Walesa blev verdensberømt, er der bygget en imponerende bygning, der blandt andet rummer en stor udstilling om Solidarnosc og Lech Walesas kamp mod kommunismen i 1980erne. For nylig er verdens største museum for Anden Verdenskrig åbnet i byen, der har gennemgået en utrolig udvikling de senere år. Hør mere om Gdansk, Warszawa, Krakow når det gælder storbyerne, og hør hvad Polen ellers har at byde på i weekenden i Lokomotivværkstedet.

LÆS  Polsk fremstød for Krakow og Sopot i Herning
LÆS  Udenrigsministermøde på Bornholm om mere samarbejde

LINK: Polens turistorganisation: Alt om turisme på dansk

(Artiklen fortsætter under)

rejsemesse_polengo
Marek Klaper fra PolenGo fortæller om Polen ved en tidligere udstilling. Arkivfoto.

– Vi er altid med på Rejsemesse for Kvalitetsrejser. Her er det meget tilfredsstillende at opleve, at flere og flere danskere har opdaget at Polen er et fantastisk turistland, siger Marek Klaper fra PolenGo og tilføjer: – Det kan vi jo blot nikke genkendende til.

LINK: Rejsebureauet PolenGo

Rejsemesse for Kvalitetsrejser åbner i denne weekend. Læs mere om den populære rejsemesse her. Messen er arrangeret af Vagabond Magazine.

LINK: Rejsemesse for Kvalitetsrejser

Kom med til halv pris

polennu.dk læsere kan med dette særlige link herunder, købe adgangsbillet til halv pris.

Køb din billet her med 50 procents rabat

PolenGo
PolenGo – rejsebureau med speciale i Polen.