WASHINGTON: Polsk TVP fjernede et emblem med et logo for en populær indsamling, som Kaczynski-regeringen ikke bryder sig om.
Juleaften bragte polsk TVP et interview med en polsk forretningsindehaver i Washington. Hun driver en polsk madbutik i den amerikanske regeringsby.
TVP-kiks
Det var i et TVP Info nyhedsindslag, der handlede om hvordan polakker i USA fejrer julen. Den polske kvinde bar et emblem med hjerte-logoet for Polen mest populære landsindsamling, Det Store Juleorkester. Men det kunne man ikke se på TVP, da indslaget blev bragt. Eller det vil sige, det kunne man godt i nogle få sekunder, da forsøget på at dække hjertelogoet kiksede lidt for teknikerne.
LÆS OGSÅ: Populær indsamling udsat til 31. januar
Initiativtageren og chefen for organisationen, Jerzy Owsiak tager i dag kraftig afstand fra TVP -manipulationen. Han har fået produceret en t-shirt, hvor hjertet også er sløret, for at gøre omverdenen opmærksomme på at TVP modarbejder den store frivillige landsindsamling.
Forbudt deltagelse
Det store juleorkester (WOSP) har siden 1993 samlet ind til udsatte grupper, primært til fordel for børn der er indlagt på polske hospitaler eller med kronisk syge. Men også i forbindelse med den aktuelle corona-pandemi, har organisationen givet store summer til udstyr og personale. Det er en kendt sag, at Kaczynski-regeringen ikke bryder sig om indsamlingen. Det har tidligere været forbudt for offentlige virksomheder og myndigheder, at bidrage til den. Den polske præsident Andrzej Duda, har dog tidligere overtrådt denne Kaczynski-regel. Det regeringskontrollerede TVP har da også tidligere manipuleret med udsendelserne, overfor budskaber, som ikke er in hos den polske Kaczynski-regering.
LINK TIL INDSAMLINGEN
Over hele verden
Det er ikke alene i Polen at indsamlingen gennemføres. Sidste år var der indsamlinger til fordel for Det Store Juleorkester (WOSP) i: Australien, Østrig, Belgien, Kroatien, Cypern, Danmark, Frankrig, Georgien, Spanien, Indonesien, Irland, Canada, Luxembourg, Mexico, Tyskland, Norge, Rusland, Singapore, Slovenien, USA, Schweiz, Sverige, Thailand, Tanzania, Ungarn og England.
Borgmester myrdet under show
Det var ved finale-showet af WOSP i januar sidste år, at den populære borgmester i Gdansk, Pawel Adamowicz, brutalt blev myrdet på scenen. Trods lægernes intense kamp for at redde ham, så blev han erklæret død den næste dag. Det skete efter lang tids hetz på samme TVP-kanal, som nu står bag manipulationerne.
TVP blev også i 2017 afsløret i at manipulere et hjertelogo fra WOSP væk fra et indslag. Dengang sagde TVP-chefen, at der var tale om en menneskelig fejl.