
KØBENHAVN: Polsk vin vinder frem internationalt. Syv polske vinproducenter til topmøde i den danske hovedstad.
Polsk vin vinder mere og mere frem internationalt – også i Danmark. Når der søndag og mandag er topmøde for vinproducenter i København, så er der syv polske producenter af vin med.
Topmøde med polsk vin
De er med på Cool Climate Wine Summit 2025 i Lokomotivhallerne i København. Mere end 150 vinproducenter fra vinregioner med et køligt klima er med. Det er fra lande som Danmark, Storbritannien, Sverige, Belgien, Tyskland og som nævnt også fra Polen.
Markant udvikling med vin fra Polen
– Der er sket en enorm udvikling indenfor de polske vine de seneste ti år, siger Elżbieta Garbarczyk, der er bosat i Danmark – og importere polsk vin gennem sit firma Vin de Pologne.
– Klimaændringerne har gjort vinproduktion mere populært i Polen, hvor vi har mange små vingårde. Forholdene er gode for flere typer af vin, f.eks. Riesling, Pinot Noir og nye hybrider som Solaris, siger Garbarczyk til polennu.dk.
LINK: Vintopmøde i København – 19. og 20. januar
(Fortsættes under)
Udenrigsminister fravalgte polsk vin
Det er ikke altid polsk vin er blevet anerkendt. Da Polen havde EU-formandskabet i 2011, krævede flere, at Polen skulle byde sin gæster polsk vin. Men det afviste daværende udenrigsminister Radoslaw Sikorski – der blev udenrigsminister igen i december 2023 – med ordene, at den kvalitet kunne man ikke byde sin gæster. I stedet blev der serveret ungarsk vin til EU-topmøderne under det polske formandskab i 2011.
LINK: Mere om vin fra Polen
Konfronteret med oplysninger om udenrigsministerens syn på polsk vin, griner Elżbieta Garbarczyk og siger:
– Vi bliver alle klogere, det tror jeg også han er blevet, og mon ikke de har valgt polsk vin denne gang, siger Garbarczyk til polennu.dk.
LINK: Officiel beskrivelse af Polens vin produktion
Vinsmagning på polsk
Elżbieta Garbarczyk deltager på topmødet, og udover at promovere polsk vin og polske vinbønder i Danmark, tilbyder hendes firma også vinsmagninger med polsk vin til events i Danmark.
LINK: Vin de Pologne
Polsk vin i København
Producenter fra Polen på topmødet i København med links: Dom Janton – Winnica Turnau– Winnica Kamil Barczentewicz – Winnica Moderna – Winnica Niemczanska – Winnica Silesian – Winnica Sztolcman.
Mere om vin og andet godt?
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.