Polske børn er blevet bedre til at læse

    polske_børn_klarer_sig_bedre_i_Pisa

    Hvert tredje år udgiver OECD PISA rapporten, hvor test resultater af børn fra 65 lande bliver sammenlignet. Foto: OECD


    PARIS: Skolebørnene i Polen er blevet bedre læsere, viser den nye PISA undersøgelse. I naturvidenskab ligger polske børn også over gennemsnittet.


    Polen er et af de lande, hvor elevernehar gjort størst fremskridt i læsning over seneste tre år, viser den seneste såkaldte PISA undersøgelse.

    65 lande

    PISA bliver gennemført hvert tredje år gennemført blandt 15-årige skoleelever i 65 lande. Bag undersøgelsen står den økonomiske
    samarbejdsorganisation OECD.

    På baggrund af elevernes resultater får landene et pointtal, som bestemmer deres placering i fagene læsning, matematik og
    naturvidenskab.

    Polen foran Danmark

    OECD fremhæver Polen som et af de lande, hvor der er sket størst forbedringer af elevernes færdigheder i læsning.

    Polen får 500 point og ligger nummer 13 på læselisten, side om side med USA og Island og foran Danmark, der har 495 point.

    I læsning er gennemsnittet for alle landene 494 point. Sydkorea ligger nummer 1 med 539 point.

    Under snittet i matematik

    I naturvidenskab opnår Polen 508 point og ligger nummer 16., mens Danmark scorer 499 point. Gennemsnittet er 501 point. Finland topper med 554 point.

    I matematik ligger Polen nummer 22. Med 495 point er landet under gennemsnittet på 497 og bagefter Danmark, som får 503 point. Her er Singapore nummer et med 562 point.

    Pigerne læser bedre

    I læsning og naturfag klarer de polske piger sig bedre end drengene.

    Forskellen mellem de to køn er størst i læsning, hvor de polske piger scorer 525, mens drengene må nøjes med 476.

    For at sammenligne niveauet i de 65 lande med Kina, er 15 årige fra tre kinesiske regioner også blevet testet. I alle tre katagorier klarer eleverne fra Shanghai sig bedst af alle.