Polske diplomater hædret for at redde jøder under krigen

    haeder_i_bern

    Formanden for det polske senat, Stanislaw Karczewski, holdt tale ved afsløringen. Foto: prezydent.pl


    BERN: En ny mindeplade i den schweiziske by Bern hædrer to diplomater for deres indsats for at redde jøder under Anden Verdenskrig


    Konstanty Rokicki og Juliusz Kuehl arbejdede under Anden Verdenskrig på det polske konsulat i den schweiziske hovedstad Bern.

    I samarbejde med det jødiske samfund organiserede og gennemførte de en plan, som reddede adskillige polske jøder. De to diplomater fremstillede falske, sydamerikanske rejsedokumenter, og med dem i hånden lykkedes de jøder at slippe ud af det besatte Polen.

    De to polakker er netop blevet hædret med en mindeplade i Bern. Formanden for det polske senat, Stanislaw Karczewski, afslørede pladen.

    – Vi er kommet for at hædre og udtrykke vores taknemmelighed til to mennesker, som skabte en kæde af gode hjerter., sagde han ifølge nyhedsbureauet PAP.

    Bern-gruppen

    Han kaldte de to for både polske og israelske helte og fremhævede dem som stifterne af den såkaldte ”Bern-gruppe”.

    – Den bestod af seks mennesker, som samarbejdede virkelig godt med hinanden – tre polakker og tre jøder, sagde Stanislaw Karczewski.

    Det er anslået, at gruppen med Konstanty Rokicki og Juliusz Kuehl i spidsen producerede flere tusind falske, paraguayanske pas. De havde fået fat i blanke pas ved at bestikke en diplomat fra Paraguay.