Sexmissionen
WARSZAWA: Film af verdensberømte polske instruktører som Andrzej Wajda og Krzysztof Kieslowski kan nu ses gratis på YouTube.

To af Polens ældste filmstudier, TOR og KADR, har indgået en aftale med YouTube om oprettelsen af to specielle kanaler, hvor der fra nu af kan ses 61 polske filmklassikere. Filmene er tilgængelige gratis, dog bliver de afbrudt af reklamer, som vil skaffe penge til at restaurere andre gamle polske film.

Bedste polske film

Blandt de gratis film på Youtube er Tre farver: Blå, Hvid og Rød og Camera Buff af Krzysztof Kieslowki, Aske og diamanter og De uskyldige troldmænd af Andrzej Wajda, og kultkomedierne Sexmissionen af Juliusz Machulski og The Cruise af Marek Piwowski. Alle film vist på Youtube er først blevet digitalt restaureret.

I kamp med piratkopiering

– Det vigtigste ved den aftale var ikke pengene, men vores intention om at sætte en stopper for piratkopieringen. Vi kan ikke tolerere, at nogen ustraffet gør vores film tilgængelige på nettet. Vi kæmper med det hele tiden, sagde Irena Strzalkowska fra filmstudiet TOR til dagbladet Gazeta Wyborcza.

Over 800 film

Filmstudierne planlægger med tiden at tilføje nye film, som har kommercielt potentiale. I alt producerede TOR og KADR over 800 film inden for forskellige genrer.