polske_håndbold_piger_em_2014_EHF
GYOR: De polske håndbold-piger kom lørdag til deres EM-base i den ungarske by Gyor. I aften spiller de mod Spanien under dansk ledelse.

De polske håndboldpiger er kommet til den ungarske by Gyor, som er deres base i forbindelse med EM 2014. Holdet tog afsted lørdag morgen klokken syv fra Warszawa, og fløj til Budapest hvorefter pigerne blev kørt i bus i halvanden time til den ungarske by Gyor.

To værtsnationer

EM afvikles i Ungarn og Kroatien og fortsætter frem til den 21. december. Der spilles tre steder i Ungarn: Budapest, Gyor og Debrecen – og to steder i Kroatien: Varazdin og Zagreb. 16 nationer deltager, og de er fordelt i fire grupper.

Første opgør mod Spanien

Polen er i gruppe med Rusland, Spanien og Ungarn, og skal søndag klokken 18 møde Spanien. Tirsdag skal de polske piger møde hjemmeholdet Ungarn, og torsdag spilles den sidste kamp i gruppespillet mod Rusland. Der er plads til 2.800 tilskuere til de polske indledende kampe.

Danmark er i gruppe med Norge, Rumænien og Ukraine.

De tre bedste nationer efter grundspillet går videre til mellemrunderne.

Dansk succestræner

De polske piger ledes af den danske succes landstræner Kim Rasmussen, der har skabt forvandlinger på det polske hold. Polen opnåede overraskende en fjerdeplads ved senest VM, og forventningerne til danske Rasmussen er store i Polen til dette EM, selv om Polen er kommet i en svær gruppe.

Aktiv dansk-polsk

Kim Rasmussen er også aktiv i forbindelse med de dansk-polske relationer. I maj fortalte han på en Berlingske/polennu.dk konference om sit arbejde med de polske håndboldpiger og om motivation, ligesom han også var gæst i den polske fanzone i forbindelse med mændenes EM 2014 i Aarhus i januar.

Med en flot placering ved dette EM, kan de polske håndboldpiger sikre sig adgang til OL 2016 i Rio.