Wisla Krakow fik en tidlig julegave af danske OB, som spillede uafgjort med Fulham og sikrede polakkerne adgang til næste runde af Europa League. Foto: Wisla Krakow
NYON: De to polske hold i Europa League trak modstandere fra Belgien og Portugal.
Wisla Krakow møder Standard Liege fra Belgien i næste runde af Europa League, mens Legia Warszawa spiller mod Sporting Lissabon.
Det blev resultatet af lodtrækningen fredag i det europæiske fodboldforbund UEFA’s hovedkvarter i Nyon i Schweitz.
Kampene spilles 16. og 23. februar 2012, og begge polske hold lægger ud på hjemmebane.
Porto eller Manchester City
Hvis det lykkes Wisla Krakow at blive samlet vinder af de to kampe, skal holdet møde vinderen af opgørene mellem tyske Hannover 96 og Club Brugge fra Belgien.
Kvalificerer Legia Warszawa sig til næste runde, venter enten FC Porto eller Manchester City.