
WARSZAWA: Polske lokomotivfører nedsætter fart i protest. Fredag ventes der togkaos og forsinkelser over hele landet.
Polske lokomotivfører nedsætter fart i protest. Fra midnat natten til fredag, ventes der togkaos i Polen. Lokomotivførernes fagforening har varslet, at alle tog – uanset hvilken type – nedsætter farten til 20 km i timen ved alle jernbaneoverskæringer. Det giver helt uoverskuelige konsekvenser for jernbanedriften fredag.
De polske jernbaner PKP overvejer at gribe ind overfor de protesterende lokoførere. Det er et stigende antal ulykker med bilister der forcerer bomme og blink, der har fremkaldt reaktionen. Forleden blev en dræbt og 20 kvæstet, da en betonblander lastbil kørte ud foran et Intercity tog. Og det er ikke et enestående tilfælde. Regeringen har lovet at gribe ind med højere straffe.
(Fortsættes under)
Polske lokomotivfører nedsætter fart
– Af hensyn til passagererne og som en gestus af velvilje appellerer ZZM Nationalråd (lokomotivførernes fagforening) til lokomotivførere i hele Polen om at køre tog gennem alle jernbaneoverskæringer, uanset deres kategori, med en sikker hastighed, dvs. højst 20 km i timen, den 11. september 2026 fra kl. 00:00 til 12:00, skriver fagforeningen.
14.000 lokomotivfører
I første omgang havde fagforeningen meddelt at aktionen skulle fortsætte frem til midnat natten til lørdag, men det er blev ændret til klokken 12 middag.
Opfordringen om sikker kørsel er rettet mod de 14.000 lokomotivfører, hvoraf hovedparten er medlem af fagforeningen.

