WARSZAWA: Det nationale polske luftfartsselskab LOT lukker 12 ruter fra oktober.

Det nationale polske luftfartsselskab LOT indstiller, som en del af en spareplan, 12 flyruter i det nye vinterprogram, der træder i kraft den 27. oktober, skriver standby.dk. Ændringer betyder 90 færre afgange om ugen.

12 ruter rammes

De berørte ruter er fra Katowice til München (11 fly om ugen), Krakow til Frankfurt (13 fly om ugen), Poznan til München (13 fly om ugen), fra Warszawa til Beirut (2 fly om ugen), Bydgoszcz i det nordlige Polen (12 fly om ugen – lukker 1. december), Cairo (to fly om ugen), Düsseldorf (12 fly om ugen), Helsinki (6 fly om ugen), Nice (to fly om ugen), Rom (fire fly om ugen), Stuttgart (fem fly om ugen) og Zürich (12 fly om ugen).

Pause til Berlin

Ruterne til Beirut og Cairo var sæsonruter – og LOT har tidligere meddelt, at man også vinterlukker mellem Warszawa og Berlin, skriver standby.dk