Polske politikere har svært ved at låne penge


    WARSZAWA: Polske banker er tilbageholdende med at låne penge ud til polske politikere op til valget.


    De polske bankers kreditvurderinger rammer også de polske politikere.

    Der skal være valg til Sejmen i oktober eller november, og på den baggrund vurderes de polske politikere på samme måde som andre sæsonarbejdere. Det er kendt i bankkredse, at polske politikere, der ikke er blevet genvalgt, ofte har svært ved at få arbejde efter en politisk karriere.

    Andres penge

    – Bankerne skal overleve ved at give kredit, men pengene kommer andre mennesker. Derfor skal bankerne se kompromisløst på sikkerheden for at få pengene tilbage, siger Przemyslaw Barbrich fra de polske bankers organisation til dagbladet Rzeczpospolita.

    Waclaw Martyniuk, der er valgt for regeringspartiet Borgernes Platform (PO), beklager sig over, at bankerne er tilbageholdende med at give parlamentsmedlemmer kreditkort eller lån.

    – Det er en afspejling af, hvordan politikere betragtes på arbejdsmarkedet, siger han.