Polske regioner overtager kursteder fra staten

    Ciechocinek_Health_Resort

    Kurstedet i Ciechocinek med den karakteristiske trækonstruktion, hvor man kan indånde helsebringende damp. Foto: http://msp.gov.pl


    CIECHOCINEK: : Den polske stat har overdraget tre kursteder til de regioner, hvor de ligger. Oprindelig skulle de have været privatiseret.


    Kurstederne i Ciechocinek, Kolobrzeg og Swinoujscie til de regioner, hvor de ligger.

    Oprindeligt var planen, at de tre statsejede kursteder
    skulle privatiseres sammen med lignede steder i Busko-Zdroj, Ladek-Zdroj og Rymanow-Zdroj.

    Gave til regionerne.

    I stedet har den polske regering valgt at forære dem til de regioner, hvor de ligger. Det oplyser Polen ministerium for offentlig ejendom.

    Før jul fik regionen Kujawsko-Pomorskie overdraget aktierne i kurstedet Ciechocinek, og 27. december 2012 var det regionen Vestpommerns tur til at få en julegave i form af kurstederne i Kolobrzeg og Swinoujscie.

    Mineralholdig damp

    De er tale om tre af Polens mest kendte kursteder.

    Kurstedet Ciechocinek består blandt andet af en trækonstruktion, som er bygget ovenpå et underjordisk bassin med mineralholdigt vand. Vandet varmes op, og dampen lukkes ud i træbygningen, hvor man kan gå gennem tågen og indånde stoffer som calcium, jern, jod og brom.

    Vand og mudder

    Kurstedet i Kolobrzeg er kendt for området særlige mikroklima, som er gavnligt for helbredet, samt for behandlinger med mineralholdigt vand og mudder, der indeholder stoffer, der hjælper på lidelser i muskler, led og på rheumatisme.

    Kurstedet i Swinoujscie tilbyder over 50 forskellige former for behandling med blandt andet mineralholdigt vand og mudder.