KIELCE: 246 skolebørn fra det sydlige Polen kommer i Guinness Rekordbog med ny verdensrekord.
246 polske skolebørn har sat en ny rekord, der finder vej til Guinness Rekordbog. De var alle sammen i én bus, og det er fem mere end den hidtidige rekord på 241 børn.
Fra Kielce
Det er skolelever fra CK Norwid skole i Kielce i det sydlige Polen, der står bag rekorden.
– Vi vil fremme den kollektive trafik, siger skolelederen Rafal Nowak til det polske nyhedsbureau PAP.
Mislykket forsøg
Under et tidligere forsøg på skolen i sidste uge, kunne der kun ”proppes” 220 børn ind i bussen, men da Guinness ændrede reglerne, så bussen ikke behøvede at være i fart, så lykkedes det at få 246 skolebørn ind i bussen.