boern_skole_polen_gdansk_polennu
WARSZAWA: Regeringens nye uddannelsesreform, der betyder omfattende ændringer i det polske skolesystem, har lukket mange skole i dag.

Fagforeningen for de polske skolelærere ZNP oplyser, at næsten hver andet af foreningens medlemmer strejker i dag. ZNP er den største fagforening for lærerne og tæller cirka 240.000 medlemmer.

– Strejken er lovlig, og det handler om at forsvare arbejdstagernes rettigheder, siger formanden for de polske lærer Slawomir Broniarz.

Kræver garantier

Fagforeningen vil have garantier for, at hverken lærer eller andre ansatte på skolerne vil blive afskediget frem til 2022 som følge af den nye uddannelsesreform. Fagforeningerne vil også have garantier for, at lønningerne ikke bliver beskåret.

Det statskontrollerede medie TVP oplyser dog, at medlemmer af fagforeningen OPZZ Solidarnosc ikke deltager i strejken, da fagforeningen er en loyal støtter af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS).

Nyt skolesystem

I henhold til den nye reform der træder i kraft 1. september, vil de studerende deltage i otte års grundskolen og fire års overbygning eller fem års erhvervsskole. I dag består skolesystemet af en grundskole på seks år, en tre årige mellemskole og gymnasium i tre år.