Polske svineavlere får kompensation for svinepest

    Stanislaw_Kalemba_landbrug_minister

    Arkivfoto.


    BRUXELLES: Polen og EU dækker de polske bønders tab i forbindelse med den afrikanske svinepest.


    Den polske landbrugsminister Stanislaw Kalemba siger, at der udbetales kompensation til polske svineavlere der er kommet i klemme, på grund af den afrikanske svinepest. Ministeriet oplyser, at det er Polen og EU der betaler de polske landmænd.

    Kun i bufferzone

    Kompensationen bliver dog kun givet til svineavlere i den bufferzone der blev oprette i februar, langs grænsen til Hviderusland og Litauen. Det er i denne zone der er fundet svinepest (ASF).

    – Vi vil sætte det i gang så hurtigt som muligt, sagde Kalemba til journalister efter et ministerrådsmøde i Bruxelles torsdag. Erstatningen fra EU og Polen skal dække forskellene i salgspriser, og landmændene skal fremligge dokumentation.

    Importforbud

    Rusland indførte importforbud fra EU på alle svinekødsprodukter den 29. januar, selv om det kun er få steder i Litauen og Polen, og kun ved den hviderussiske grænse.

    Polen er en af de største EU-eksportører af svinekød, og landmændene har måttet sælge produkterne til lavere priser, da udbruddet blev opdaget.

    Overdreven reaktion

    EU mener, at Ruslands har overreageret, og EU-kommissær for sundhed Tonio Borg siger, at udbruddet efter al sandsynlighed fandt sted i Hviderusland, og ikke indenfor EU. På grund af Ruslands importforbud, har Kina indført samme restriktion.

    ASF er ikke farlig for mennesker, men det er en af de farligste sygdomme for svin.