
RUDERSDAL: Polske talenter til danske sommerkoncerter. Rudersdal Sommerkoncerter har siden 2010 haft polakker med på programmet.
Der er polske talenter til danske sommerkoncerter i den kommende tid. Rudersdal Sommerkoncerter, der byder på klassisk musik fra øverste hylder, har hvert år siden 2010 haft polske kunstnere med på programmet. I år er der flere.
Altid polakker med
Musikfestivalen nord for København har siden starten i 2010 haft et tæt samarbejde med det polske musikliv, og hvert år er der minimum én polsk kunstner på programmet.
LINK: Se programmet Rudersdal Sommerkoncerter her
(Fortsættes under)
Verdenspremiere søndag
Med i sommerkoncert søndag, er komponisten Rafal Augustyn. Han kan i år fejre sin 75-års fødselsdag i år. Han var elev hos den berømte polske komponist Henryk Górecki (1933 – 2010).
Søndag kan publikum opleve Augustyn med en verdenspremiere på værket Traffic, der er inspireret af Augustyns mange rejser både i og den for Polen. En af satserne hedder Kuźnicza efter en gade i hans hjemby, Wroclaw. På scenen optræder er Rudersdal Kammersolister, der er et anmelderrost dansk ensemble, der også har givet flere koncerter i Polen. Rudersdal Kammersolisterne indspillede også en fødselsdagssang til Lech Walesa, da den tidligere præsident fyldte 75 år. Se den nederst på siden.
Tirsdag med polsk pianist
Tirsdag kan man opleve den polske klaverstjerne Krzysztof Książek. Han er prismodtager i den prestigefulde Chopin-konkurrence i Warszawa, og der er naturligvis også Chopin på programmet på tirsdagens koncert. Inden koncerten fortæller Rafal Augustyn om at være komponist bag Jerntæppet i det kommunistiske Polen.
Danmarks Radio P2 optager
Rafal Augustyn er ikke bare komponist, men også uddannet i polsk sprog og litteratur, som han i mange år har undervist i ved universitetet i Wroclaw. Han har en særlig forkærlighed for at kombinere musik og tekst. Torsdag viser han dette i en koncerter, hvor også andre musikanter deltager. Det hele bliver bakket op af Rudersdal Kammersolister, og koncerten optages af DR P2. Se hele programmet, og nedenfor ses de koncerter der har polsk deltagelse.
(Fortsættes under)
Fem koncerter
Der er i alt fem koncerter under Rudersdal Sommerkoncerter med polsk deltagelse. Læs mere om hver enkelt event. Link i dato og tid.
Hovedspring i toner – 16. august kl. 15.00 – Rundforbi Svømmehal, Nærum.
Digte og dæmoner – 18. august kl. 18.45 – Johan Mantzius Vej 7A, Birkerød.
Eventyrkoncert – 20. august kl. 19.30 – Gl. Holte Kirke, Kohavevej 81, Vedbæk.
Mellem lys og mørke – 23. august kl. 15.00 – Høsterkøb Kirke, Hørsholm.
Sang og klang – 25. august kl. 19.30 – Holte Kirke, Solbakken 56, Holte.
Billetter til arrangementerne kan købes ved indgangen, eller på arrangørens hjemmeside.
LINK: Se programmet Rudersdal Sommerkoncerter her

