Komorowski_i_Afghanistan
WARSZAWA: Præsident Bronislaw Komorowski, der er øverste chef for de polske styrker, har accepteret at forlænge det polske mandag i Afghanistan med 6 måneder.

Polen har 2.600 soldater i Afghanistan. Efter planen skulle de have forladt landet den 13. oktober, men nu har den øverstbefalende for de polske væbnede styrker, præsidenten Bronislaw Komorowski, forlænget mandatet i Afghanistan med et halvt år, skriver det polske nyhedsbureau, PAP.

Regeringens ønske

Med tilsagnet om at forlænge de polske soldaters udstationering med et halvt år frem til den 13. april, har den polske præsident dermed efterkommet et ønske fra den polske regering.

2012 i valgkampen

Præsident Komorowski også sagde under sin valgkamp forud for præsidentvalget i sommer, at en exit-strategi og dato for tilbagetrækning har topprioritet. Han foreslog dengang at de polske tropper skulle være ude af Afghanistan i 2012.

I august sagde den polske udenrigsminister Radek Sikorski, at de polske tropper først ville forlade Afghanistan i 2012 eller 2014, alt efter situationen i landet.

Ghazni-provinsen

De polske tropper er udstationeret i Ghazni-provinsen, der også omfatter den farlige vej mellem Kabul og Kandahar.

Polske soldater træner de afghanske sikkerhedsstyrker og støtter de afghanske myndigheder med genopbygning af infrastruktur, ligesom styrkerne yder humanitær bistand til civilbefolkningen.