WARSZAWA: Polske soldater har beslaglagt og destrueret 6,5 tons våben og ammunition i Ghazni-provinsen i Afghanistan.

Kaptajn Dariusz Guzenda, der er Polens talsmand i Afghanistan, siger, at polske tropper har fundet 6,5 tons ammunition, som tilhørte Taleban. Fundet fandt sted efter et tip fra en lokal kilde, og lørdag aften gennemførte de polske soldater en razzia, og beslaglagde våben, bomber og ammunition, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

3.000 missiler

De polske soldater også 3.000 missiler. Selv om flere af våbnene var tyve år gamle, var der også nyt og avanceret udstyr i fangsten. De nyeste våben var fra Iran, Bulgarien, Kina og Spanien.

Tre dages sprængninger

Polske minetropper har brugt 500 kg sprængstoffer og tre dage til at tilintetgøre det store fund.

400 reserver

Polen har 2.600 militærfolk i Afghanistan, og 400 reserver står klar til udrykning i Polen. Krigen i Afghanistan har indtil nu kostet 31 polakker livet, siden starten for ti år siden.