Valuta:100 PLN koster 174,60 DKK
Tirsdag 22 oktober 2019

Populær polsk professor har fået officiel dansk hæder

Den polske professor Eugeniusz Rajnik får her overbragt en medalje og et diplom fra Danmark, for sin mangeårige indsats for udbredelsen af dansk sprog og kultur i Polen. Til højre Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen der overraskede professoren med den officielle hilsen i forbindelse med Eugeniusz Rajniks 70 års fødselsdag på den polske nationaldag. Foto: Danmarks ambassade i Warszawa.
Danmark-PolenPOZNAN: Populær polsk professor ved Adam Mickiewiczs Universitet i Poznan får officiel dansk hæder for sin mangeårige indsats for at udbrede kendskabet til Danmark i Polen.
Af: Jens Mørch
20. november 2016 - 8:17

Den polske professor Eugeniusz Rajnik, der har været chef på Adam Mickiewiczs Universitet i Poznans afdeling for skandinaviske studier, har fået en dansk medalje for sin mangeårige indsats for udbredelsen af dansk sprog og kultur. Og det sker kun sjældent at en udenlandsk statsborger får en officiel dansk medalje. Men der er også tale om et ganske særligt tilfælde, når det gælder Rajnik fra universitet i Poznan.

Født på nationaldag

Professoren, som bedst kendes under navnet Genek af de studerende, kunne den 11. november – på Polens nationaldag – fejrer sin 70 års fødselsdag. I den anledning havde universitet arrangeret en todages konference til ære for den populære professor.

Medalje og diplom fra Danmark

Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen var blandt gæsterne og han overrakte Genek en dansk hædersmedalje, for den mangeårige indsats for udbredelsen af danske værdier, sprog og kultur. Professoren er initiativtager til den danske linje på de skandinaviske sprogstudier på Adam Mickiewiczs Universitet i Poznan. Han er kendt for talrige videnskabelige indsatser og han har skrevet flere lærebøger om dansk sprog og grammatik.

SE FOTOS
polennu.dk: Eugeniusz Rajnik 70 år

Meget overrasket

- Jeg blev meget overrasket og meget glad, siger Eugeniusz Rajnik i en kommentar til polennu.dk.

Den danske ambassadør Mikkelsen sagde i sin tale ved overrækkelsen af hædersbevisningen, der bestod af et diplom og en medalje:

Dansk fra Poznan

- Jeg har kun været Danmarks ambassadør i tre måneder, men professor Rajniks navn har jeg allerede hørt gentaget utallige gange. Flere af vores polske medarbejdere fra ambassaden i Warszawa har fortalt mig, at de har lært dansk og især dansk grammatik fra de bøger og ordbøger, som professor Rajnik har skrevet.

- Der er både tidligere studerende fra Gdansk Universitet og jeres egne studerende herfra Poznan. Jeg skal særligt hilse fra vores bogholder Fru Renata Wlostowska, som var én af de første studerende på den danske linje på Adam Mickiewiczs Universitet, sagde Danmarks ambassadør Ole Egberg Mikkelsen blandt andet til professoren.

Gjort dansk stærkt

- Deres indsats har været afgørende for at et lille nabosprog som dansk står så stærkt i Polen som tilfældet er. Man kan jo godt stille det spørgsmål, hvorfor det egentlig er så populært at lære dansk i Polen. I Danmark er de små sprogfag på universiteterne truet af udslettelse. Det er helt anderledes her i Polen, sagde ambassadøren.

- De skandinaviske studier i Polen er nogle af de mest populære studier på de universiteter, hvor de udbydes.

Ambassadørens tale

- Hvad er det, der gør, at man i Polen er så interesseret i Skandinavien, og ikke mindst Danmark, at man kaster sig over studiet af det danske sprog, spurgte Ole Egberg Mikkelsen. Se hele talen på nedenstående link.

LÆS HELE TALEN
polennu.dk: Danmarks ambassadørs tale

Et ikon for det danske

Polens tidligere presseattache på ambassaden i København i perioden fra 2001 til 2011, forfatter og kulturdirektør Radek Krajewicz, Chojnice er uddannet i dansk af professoren og han siger til polennu.dk, at Eugeniusz Rajnik er et ikon for de dansk studerende i Polen.

- Jeg lærte Genek at kende tilbage i juli 1992, og det var ham der tændte min interesse for Danmark og alt hvad der var dansk – og det gjaldt ikke bare mig, men rigtig mange af de studerende på universitetet, siger Krajewicz til polennu.dk.

SE MERE
polennu.dk: Publikationer og andre udgivelser med Eugeniusz Rajnik 1971 - 2016

Fra Aakjær til Olsen-banden

- Han forstod på alle måder at gøre Danmark og dansk kultur til et utroligt spændende stofområde, og hans formidling var enestående. Han kunne både tale om Aakjær og Olsen-banden og han havde næse for at gøre os nysgerrige på alt hvad der er dansk. Derudover var han en solid og god lærer, der altid gjorde en utrættelige indsats for sine studerende.
- Jeg har da også gennem årene på ambassaden i København, oplevet ham sætte danske journalister på plads i dansk grammatik, siger Krajewicz med et smil.

Fuldt fortjent

- Man gik aldrig forgæves til Genek, han var der altid og hele tiden for sine studerende. Selv om det er mange år siden jeg læste hos ham, så besøger jeg ham stadig når jeg indimellem kommer til Poznan. Og jeg har naturligvis også ringet og sagt tillykke til ham på hans 70 års dag. Jeg forstår godt, at netop han får en dansk medalje, det fortjener han om nogen, siger Radek Krajewicz.

SE FOTOS
polennu.dk: Eugeniusz Rajnik 70 år

Født et år efter krigen

Eugeniusz Rajnik blev født i 1946 i Rypin øst for Torun i Polen, og afsluttede sin uddannelse på det pædagogiske gymnasium i Brodnica i 1965. Herefter begyndte han at studere tysk ved Adam Mickiewicz Universitet i Poznan. I 1970 blev han ansat samme sted som undervisningsassistent. I 1975 fik han sin ph.d.

Tolk i Danmark

I 1984 begyndte han at arbejde på Institut for Skandinaviske Studier, og fik en doktorgrad i dansk sprog i 1986. Samme år var han tolk på Polens ambassade i København, og i 1989 blev han ansat som docent på universitet i Poznan og fra 1993 som professor. Læs hele beskrivelsen af Eugeniusz Rajnik fra Poznan Universitet på dansk herunder.

LÆS CV 1
polennu.dk: Eugeniusz Rajnik

LÆS CV 2
polennu.dk: Eugeniusz Rajnik

LÆS CV 3
polennu.dk: Eugeniusz Rajnik

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 23. oktober 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
10 °C

I dag, 23. oktober 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 23. oktober 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
10 °C

I dag, 23. oktober 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
12 °C

I dag, 23. oktober 2019
06:00-12:00

Tåge

Tåge
12 °C