poznan_is_skulptur
POZNAN: Den tidligere polske hovedstad gør klar til isskulpturfestival, der gennemføres for 11. gang i næste weekend i den gamle bydel.
LÆS  Anholdt for dødstrusler mod præsident-kandidat


Mens man i Aarhus holder sandskulptur festival om sommeren, så er Poznan i Polen kendt for sin internationale isskulpturfestival om vinteren.

Tidligere hovedstad

Isskulptur-festivalen får besøg af de bedste kølige kunstnere fra hele verden, der gennem tre dage vil hugge sig igennem tonsvis af isklumper til store fornøjelse for byens borgere og turister. Løjerne finder sted på Poznans gamle markedsplads i den middelalderlige del af byen, som var Polens første hovedstad.

Verdensmester deltager

I år får den 11. Internationale Isskulptur Festival besøg af kunstnere fra blandt andet Frankrig, Ungarn, Sverige, Malaysia og Polen. Verdensmesteren i isskulpturer deltager også gennem den tre dage lange festival.

Deltagerne skal blandt andet dyste i at lave en kopi af en model de ikke kender forinden, og ishuggerne får alle nøjagtig samme størrelse isklump og værktøjer til at lave arbejdet. I en anden af konkurrencerne er det helt op til deltagerne frit at vælge en model til en kubikmeter stor isskulptur.

Finaler og vejrguder

Alle modellerne vil blive udstillet på det centrale torv i byen. Isskulpturfestivalen begynder den 9. december og afsluttes med finaler og præmieoverrækkelser søndag, den 11. december. Isskulpturerne skal pryde byen gennem julen, hvis vejret tillader det.

LÆS MERE
Eksternt link: Poznan Isskulpturfestival 2016

LÆS  Lavpris fly til Gdansk, Krakow og Poznan igen fra juli
LÆS  Politiken: Poznan er Polens nye turistmagnet