Præsident

duda_polennu

Polens præsident Andrzej Duda blev valgt som Polens præsident ved valget den 10. og 24 maj 2015. Duda vandt første og anden valgrunde over sin rival, den daværende præsident Bronislaw Komorowski. – Komorowski blev valgt ved præsidentvalget i juni og juli 2010. Han blev indsat den 6. august 2010. I perioden op til denne dato var Komorowski fungerende præsident, i hans tidligere egenskab som formand for parlamentet Sejmen, da præsident Lech Kaczynski omkom ved en flyulykke i Smolensk den 10. april 2010.

LÆS AKTUELT Ekstern hjemmeside: Polens præsidents hjemmeside

Polens tidligere præsident Lech Kaczynski blev dræbt ved et flystyrt i Smolensk den 10. april 2010. Han var juraprofessor og tidligere overborgmester i Warszawa og blev valgt den 23. december 2005.

En polsk præsident kan kun genvælges én gang og dermed højest være præsident i ti år. Siden Polens første delvise frie demokratiske valg efter Rundbordssamtalerne i 1989 har præsidenterne været:

Wojciech Jaruzelski (19. juli 1989 – 23. december 1990)

Lech Walesa (23. december 1990 – 22. december 1995)

Aleksander Kwasniewski (22. december 1995 – 23. december 2005)

Lech Kaczynski (23. december – 10. april 2010)

Bronislaw Komorowski (fungerende præsident) (10. april 2010 – 6. august 2010)

Bronislaw Komorowski (6. august 2010 – 10. august 2015)

LÆS MERE polennu.dk: Polen har fået ny præsident