Valuta:100 PLN koster 174,65 DKK
Lørdag 16 november 2019

Præsident bød kronprins Frederik og Mary velkommen til Polen

Polens præsident Bronislaw Komorowski inviterede i går aftes til gallamiddag i præsidentpaladset til ære for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Foto: Piotr Molecki, Polens præsidentpalads.
DanmarkWARSZAWA: Det danske kronprinsepar Frederik og Mary blev mandag modtaget af Polens præsident Bronislaw Komorowski under deres tre-dages besøg i Polen.
Af: Anna Werenberg
13. maj 2014 - 7:08

Det danske tronfølgerpar, Frederik og Mary, ankom mandag til Polens hovedstad Warszawa, som indledningen på deres tre dage lange officielle besøg i Polen.

- Efter 25 år, hvor dansk erhvervsliv har opbygget sin tilstedeværelse i Polen, håber jeg på, at det de næste 25 år vil blive tid til at opbygge et polsk-dansk økonomisk partnerskab, sagde Polens præsident Bronoslaw Komorowski til det danske kronprinsepar i Polen mandag.

Konference om samarbejde

Komorowski holdt sin tale ved åbningen af konferencen "Danmark og Polen. Samarbejde og innovation", der blev holdt i Kopernikus Centrum for Videnskab i Warszawa.

Bør udnytte geografisk nærhed

- Vi er blevet allierede i NATO og partnere i EU, sagde Komorowski og tilføjede, at de tætte politiske, militære og økonomiske relationer bør bruges til at udnytte den geografiske nærhed, som er mellem de to lande.

Ny dansk-polsk guldalder

Komorowski mindede i sin tale om, at den dansk-polske samhandel går helt tilbage til begge landes tidligste historie, og at handlen mellem de to lande havde sin guldalder i middelalderen og renæssancen.

- Jeg er overbevist om, at vi gennem samarbejde kan opnå en ny lignende guldalder i de dansk-polske relationer de kommende 25 år, sagde Polens præsident.

Nye teknologier

Komorowski glædede sig i sin tale over, at dansk erhvervsliv allerede er stærkt repræsenteret i Polen inden for traditionel og vedvarende energi, miljø, medicinalindustri og landbrug og fødevareindustrien, og han åbnede op for mere samarbejde inden for f.eks. indførelsen af ny teknologi på traditionelle områder som kulindustrien.

Polske varer til Danmark

Polens præsident lagde også vægt på, at stadig flere polske varer finder vej til det danske marked, og han understregede, hvor vigtigt det er for Polen at opbygge tillid hos de danske forbrugere til polske varer og deres høje kvalitet.

Gallamiddag i præsidentpaladset

Kronprinseparrets første dag i Polen blev afsluttet med en gallamiddag i Polens præsidentpalads.

- I dag arbejder vi sammen for at sikre frihed, stabilitet og økonomisk udvikling i Europa, sagde kronprins Frederik blandt andet i sin tale.

Besøgte museum for Warszawaopstanden

Kronprinsen kom i sin tale også ind på eftermiddagens besøg på museet for Warszawa-opstanden, og sagde, at han er bevidst om polakkerne har en lang historie i kampen for frihed og uafhængighed.

Energi i fokus i dag

Tirsdag er der debat om energieffektivitet og intelligent udnyttelse af energi i Polens økonomiministerium, hvorefter kronprinseparret besøget Warszawas jødiske museum.

Slutter i Szczecin

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil efter de to dage i Warszawa afslutte deres Polens-rejse onsdag med et besøg i Szczecin, der vil have energi og forsvar som bærende temaer. Det er samtidig parrets 10 års bryllupsdag.

Polske navne

Det danske kronprinsepar omtales i Polen med de polske udgaver af deres navne som Fryderyk og Maria Elzbieta.

Kronprinsens program tirsdag

Morgenmadsmøde: 20-års jubilæum for Lantmännen Unibake
09.25
Kronprinsen deltager i morgenmadsmøde i anledning af 20-års jubilæum for Lantmännen Unibake.

Debat: Energy Efficiency and Smart Cities
Kl. 10.30
Kronprinsen deltager sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl i debat om effektiv udnyttelse af energi og smart cities i det polske økonomiministerium. Kronprinsen vil forestå den officielle åbning af debatten.

Diabetes debat
Kl. 11.45
Kronprinsen deltager sammen med sundhedsminister Nick Hækkerup i en diabetesdebat på den danske ambassade.

Museum of History of Polish Jews
Kl. 12.30
Kronprinsen besøger The Museum of History of Polish Jews. Under besøget vil Kronprinsen få en introduktion til museet samt rundvisning i udstillingen "Warszawa, Warsze".

Besøg på Siekierki kraftvarmeværk
Kl. 14.10
Kronprinsen besøger sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl Siekierki kraftvarmeværk, hvor Kronprinsen og ministeren vil få forevist værket.

Business Mixer: Water seminar
Kl. 15.00
Kronprinsen deltager sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl på Warszawa vandværk i seminar om smarte løsninger inden for vandforsyning på Warszawa vandværk.

Kronprinsessens program tirsdag

Seminar om livstilssygdomme og besøg på hospital
Kl. 09.10
Kronprinsessen deltager sammen med Præsidentfruen i seminar om livstilssygdomme og besøg på ospitalet Samodzielny Publiczny Centralny Szpital Kliniczny. Under besøget vil Kronprinsessen få forevist hospitalet samt møde diabetespatienter.

Besøg i børnehave for børn med autisme
10.05
Kronprinsessen besøger en børnehave for børn med autisme.

Besøg på børnefilmfestival
Kl. 11.00
Kronprinsessen besøger en børnefilmfestival. Kronprinsessen vil få en rundvisning og møde børn, som deltager i LEGO- og New Horizons Foundations workshop.

Besøg ved Ole Lynggaard butik
Kl. 11.45
Kronprinsessen besøger Ole Lynggaard butik.

Rundbordsmøde: Public-Private Cooperation
Kl. 12.15
Kronprinsessen deltager sammen med sundhedsminister Nick Hækkerup i rundbordsmøde om danske erfaringer indenfor samarbejdet mellem det offentlige og private i sundhedssektoren.Kronprinsessen holder tale.

Konference: Enhancing Quality of Life
Kl. 14.00
Kronprinsessen deltager sammen med sundhedsminister Nick Hækkerup i konference om forbedring af livskvalitet.

Åbning af Audio Designudstilling
Kl. 14.45
Kronprinsessen deltager i åbning af Audio Designudstilling i den danske ambassadørs residens. Under åbningen vil Kronprinsessen få forevist udstilling af B&O og Dynaudio.

Besøg ved Pandora og ECCO butikker
Kl. 15.30
Kronprinsessen besøger Pandora og ECCO butikker.

Kronprinsparrets program tirsdag

Business Mixer: Energy
Kl. 18.15
Kronprinsparret deltager sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl i energi-seminar.

Ambassadørens reception
Kl. 19.00
Kronprinsparret deltager i ambassadørens reception.
Kronprinsen holder tale samt forestår overrækkelse af Dansk Eksportråds Diplom og H.K.H. Prins Henriks Æresmedalje.

Kronprinsparret og delegationen rejser fra Warszawa til Stettin. polennu.dk følger med.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 17. november 2019
04:00-06:00

Tåge

Tåge
6 °C

I dag, 17. november 2019
03:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
3 °C

I dag, 17. november 2019
04:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
8 °C

I dag, 17. november 2019
04:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
7 °C

I dag, 17. november 2019
04:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
7 °C