Præsident: Donald Trump vil ikke svigte Ukraine

Polens præsident Andrzej Duda siger, at USA og Trump ikke vil svigte Ukraine. Den polske præsident mener, at NATO-landene skal øge deres bidrag til mindst 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Foto: Keler/KPRM.

WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda siger, at Donald Trump ikke vil svigte Ukraine. Men NATO-landene skal op på 3 procent.


Polens præsident siger til Neue Zuercher Zeitung, at han ikke er bange for, at USA’s præsident Donald Trump vil svigte Ukraine. Men den polske præsident siger, at NATO-landene skal op på et bidrag på mindst 3 procent, for at kunne matche Rusland.

– Jeg venter med sindsro på, at Trump tiltræder som præsident igen. Jeg tror, at der kun er to præsidenter i verden, som Vladimir Putin virkelig er bange for: Kinas præsident Xi Jinping og Donald Trump, siger Andrzej Duda i et interview til Schweiz’ førende avis “Neue Zuercher Zeitung” (NZZ).

Donald Trump: Putin vil mødes hurtigst muligt

– Donald Trumps måde at tænke på er usædvanlig for en politiker, men hans vurderinger er meget klare. Han tænker meget logisk og praktisk. Men når han taler om sine fremtidsplaner, er han meget gådefuld. Han siger ikke, hvilke metoder han vil bruge. Han opfører sig på en måde, at ingen kan se hans næste træk, siger Duda med henvisning til sine mange møder og personlige erfaringer med Trump.

Vil ikke svigte Ukraine

Ifølge Duda vil Trump ikke lade Ukraine “i stikken”. Som begrundelse for sit synspunkt siger han:

– Præsident Trump tæller og beregner. Han ved godt, hvor meget USA har investeret politisk i Ukraine under hans tidligere præsidentperiode, men også i de seneste fire år. Jeg tror ikke, at han bare ville opgive disse investeringer. Når mine kolleger (fra andre lande, red.) udtrykker bekymring over Trumps handlinger i Ukraine, smiler jeg og siger:

Prøv at tage noget fra Trump, som han mener tilhører ham, siger den polske præsident.

– Hvis alle EU-lande brugte 4 procent af BNP, så kunne vi måske forsvare os mod Rusland uden støtte fra USA. Men vi bruger 2 procent af BNP, så vi har ikke en chance, siger præsidenten for et land der har passeret de 4 procent i år.

Nyvalgte Donald Trump ringede til sin polske kollega

Flere nyheder fra øst

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen og om nabolandet Ukraine. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.