Præsident inviterer ny pave til Polen

    Præsident_Komorowskis_nytårsfoto_2011_Polen_polennu


    WARSZAWA: Polens præsident lykønsker den nye pave, Frans I, og har allerede inviteret den katolske kirkes nye overhoved til Polen.


    Der var jubel i går aftes på Peterspladsen i Rom, da kardinalerne havde valgt ny pave, efter få dages afstemning. Fire polske kardinaler deltog i afstemningen.

    Første gang

    Valget faldt på den 76 årige argentiner, Jorge Mario Bergoglio, og det er dermed første gang, at en pave kommer fra et land udenfor Europa. Der er 1,2 milliarder katolikker i verden, og cirka halvdelen er fra Sydamerika.

    Polens præsident Bronislaw Komorowski var hurtigt ude med lykønskninger til den nye pave i går aftes:

    – Det er med stor glæde, at jeg modtog nyheden om valget af Dem i den hellige pavestole, og jeg sender på vegne af det polske folk, de bedste lykønskninger, skriver Polens præsident på sin hjemmeside.

    Polen er trofast

    – Det historiske motto Polonia Semper Fidelis (Polen er altid trofast) understreger århundreders fællesskab mellem Polen og paven.

    – Det er mit håb, at jeg sammen med mine landsmænd vil kunne byde Dem velkommen på polsk jord, skriver Polens præsident.

    Nummer 266

    Jorge Mario Bergoglio er født 17. december 1936 og er pave nummer 266 i den katolske kirke. Han blev ærkebiskop i Buenos Aires i 1998, og blev ophøjet til kardinal.