Præsident Komorowski, der vandt valget den 4. juli over hans modkandidat Jaroslaw Kaczynski, er udråbt som årets mand i Polen 2010
WARSZAWA: En afstemning i Polen udpeger den polske præsident som Årets Mand 2010. Smolensk ulykken er den største politiske fiasko.
37 procent af polakkerne har ifølge Homo Homini institut stemt på Bronislaw Komorowski, der blev valgt til præsident i sommer, som Årets Mands i Polen 2010.
Politiker nummer to og tre
21 procent havde stemt på den tidligere polske statsminister, Jaroslaw Kaczynski, der stillede op mod Komorowski, som Årets Mand.
16 procent af de adspurgte mente at lederen af Demokratisk Venstre Alliance (SLD), Grzegorz Napieralski, skulle have titlen.
Smolensk fiasko
39 procent af de adspurgte mener, at Ruslands og Polens håndtering af Smolensk katastrofe, hvor 96 mennesker mistede livet, er den største politiske fiasko i 2010. Rapporten om hvad der skete ved ulykken den 10. april 2010 er endnu ikke færdig.
Fiasko til jernbanerne
20 procent mente, at de polske jernbaner er de største fiaskoer i 2010, efter at nye køreplaner i december, skabte kaos på de polske skinner, med store forsinkelser og aflysninger til følge.
PiS opløsning
Tolv procent af polakkerne mener, at splittelse i Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) var den største politiske fiasko i 2010.