Præsident Andrzej Duda har endnu ikke indsat tre dommere, som parlamentet har valgt til Højesteret, og retten er nu ude af stand til at arbejde. Foto: Polens præsidentpalads.
WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda nægter at godkende tre nye dommere til Højesteret, og uden de tre er retten grundlovsstridig.
Polens Højesteret har ikke de 15 dommere, som Grundloven siger, at den skal have.
Præsident blokerer
Fredag udløb tjenesteperioden for tre dommere, og de skulle derefter erstattes af tre nye, som Polens parlament valgte ved en afstemning i oktober.
De tre nye dommere kan dog først begynde deres arbejde efter en officiel edsaflæggelse til Polens præsident, men præsident Andrzej Duda har endnu ikke afsat tid til at modtage dommerne.
Tidligere dommere råber op
Fire tidligere formænd for Polens Højesteret kritiserer i et åbent brev situationen og kalder det “højest foruroligende”, at et af de vigtigste instanser i landet ikke arbejder i overensstemmelse med Grundloven.
– Ingen omstændigheder kan retfærdiggøre, at man ikke har mulighed for at aflægge ed som dommer, når man er valgt af Polens parlament i overensstemmelse med de gældende love, skriver de fire tidligere dommer-formænd.
Præsident nægter at følge loven
Præsident Duda nægter dog stadig at følge loven og lade dommerne aflægge deres ed.
– Vi står i dag med nogle højesteretsdommere, der er valgt af parlamentet, men som efter min mening er blevet valgt på fejlagtigt grundlag, sagde præsident Duda onsdag, der også meddelte, at han vil tage en beslutning i sagen på et passende tidspunkt.
Utilfredse med ny lov
Præsident Duda er ligesom partiet Lov og Retfærdighed (PiS) utilfreds med en ny lov om højesteret, som blandt andet betyder, at parlamentet allerede før parlamentsvalget i oktober skulle stemme om fem nye dommere til Højesteret.
Ifølge PiS burde to af disse dommere først være blevet valgt af det ny parlament i november måned, og partiet har bedt Højesteret se på, om den ny lov er i strid med Grundloven.
Ansvar for Grundloven
Højesteret i Polen tager stilling til om love er i overensstemmelse med Grundloven, men fører ikke almindelige sager, der er anket fra landsretten. Den svarer derfor ikke helt til Højesteret, som vi kender det i Danmark. Men nærmere en forfatningsdomstol.
