Præsident nedlægger veto mod EU-lån til forsvaret

Polens præsident Karol Nawrocki nedlægger veto mod EU-lån til styrkelse af det polske forsvar. Her ses han sammen med forsvarsministeren. Foto: Mikolaj Bujak/KPRP.

WARSZAWA: Polens præsident nedlægger veto mod EU-lån til forsvaret af Polen og Europa. Han vil ikke skrive under på et lån i Safe-programmet.


OPDATERET 23:00

Polens præsident nedlægger veto mod EU-lån til at finansiere polsk forsvar. Det har han meddelt torsdag aften. Det betyder yderligere spændinger internt i Polen, og vil forpestet det i forvejen belastede forhold mellem den polske regering og præsidenten.

(Fortsættes under)

Nyt forslag: Indenrigspolitik i EU-lån til forsvaret

Nej til 185 milliarder zloty

Det er parlamentets beslutning om et lavtforrentet lån i EU Safe programmet på 185 milliarder zloty, som præsidenten ikke vil acceptere. Det er til trods for, at han udtrykte begejstring da regeringen gjorde lånet muligt. Siden har det største oppositionsparti modarbejdet lånet, og nu også præsidenten. De mener, at Polen bliver afhængige af EU med lånet.

Præsidenten har dog fremlagt en alternativ plan, en plan der vil forsinke styrkelsen af polsk forsvar i årtier. Planen er baseret på kommende overskud fra den polske nationalbank, selv om den i øjeblikket er i minus.

(Fortsættes under)

Parlamentsformand: Præsidenten lyver om lovforslag

Præsident nedlægger veto

Beskeden om veto kom efter at den polske præsident og tidligere præsident Lech Walesas møde med det svensk kongepar. En del af turen for kongeparret handlede om forsvarsindkøb, men da de royale svenske havde forladt Polen igen, kom præsidenten med beskeden om veto og dermed et stop for igangsat militært samarbejde mellem Sverige og Polen. Privatfoto.

Præsident Karol Nawrockis veto betyder, at 12.000 polske virksomheder der var udset til 139 opgaver, nu må indse at planerne om styrkelse af det polske forsvar udsættes, og måske helt droppes.

Statsminister Donald Tusk har skrevet på X-twitter torsdag aften:

– Præsidenten har mistet chancen for at vise at han er en patriot.

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski har udtalt, at præsidenten for et frit Polen ikke bør være en løgner og en kujon.

Hastemøde

På grund af præsidentens veto, har statsminister Donald Tusk indkaldt til ekstraordinært regeringsmøde fredag morgen kl. 9.00. Regeringen vil fortsætte programmet trods forhindringerne, og vil formentlig fokusere konsekvenserne omkring grupper, som står under præsidentens kontrol.

Det indenrigspolitiske drama i Polen, der har betydning for hele Europas forsvar, fortsætter de kommende dage.

EU godkender milliardlån til polsk forsvar