Præsident står til genvalg i første runde

    polens_præsident_stemmer_lokal_16_nov_0

    Polens præsident Bronislaw Komorowski til kommunalvalget i november. Næste gang polakkerne skal til stemmeurnerne er næste år, når han selv er på valg. Arkivfoto.


    WARSZAWA: En ny meningsmåling viser, at hvis der var præsidentvalg i dag, så ville den siddende Bronislaw Komorowski blive genvalgt som præsident i Polen i første runde.


    Den siddende polske præsident Bronislaw Komorowski står til at vinde det kommende præsidentvalg i første runde, viser en ny meningsmåling.

    Over 50 procent

    Undersøgelsen der er gennemført af TNS Polska viser, at 56 procent af de adspurgte vil stemme på den siddende præsident. Ved en stemmeprocent på over 50 i første runde, bliver der ingen anden valgrunde.

    Stor margen

    Komorowskis nærmeste rival er Andrzej Duda fra Krakow og medlem af parlamentet. Han opstiller for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), men står til at få bare 16 procent af stemmerne.

    Smolensk konsekvens

    Ved valget for fem år siden, som blev gennemført efter at Lech Kaczynski omkom i Smolensk, sammen med 95 andre højtstående polakker, stillede den afdødes tvillingbror, Jaroslaw Kaczynski op som præsident. Han tabte valgets anden runde til Komorowski, der var konstitueret præsident fordi han var formand for Sejmen, og dermed nummer 2 i det polske hierarki. Komorowski blev opstillet af regeringspartiet Borgernes Platform (PO).

    De øvrige kandidater

    Den nationalistiske og højreorienterede kandidat Janusz Korwin-Mikke står til at få 5 procent af stemmerne, mens den socialdemokratiske kandidat (Demokratisk Venstre Alliance) Ryszard Kali står til 4 procent. Ultraliberalisten og provokatøren Janusz Palikot får opbakning fra 2 procent af polakkerne.

    13 procent af polakkerne har endnu ikke taget stilling til hvem de helst ser som præsident i Polen.