Præsident utilfreds med lov der beskytter præsidenten

    Polens_præsident_på_vej_til_USA_polennu

    Polens præsident er tilbage efter en rejse til USA i denne uge. Foto: Præsidentpaladset.


    WARSZAWA: Polens præsident er imod den lov, der har udløst en dom mod polak, der har lavet satirisk hjemmeside om præsidenten.


    – Personligt kan jeg godt klare mig uden den juridiske beskyttelse, siger Polens præsident Bronislaw Komorowski til dagbladet Gazeta Wyborcza.

    – Hvis man er i politik, er man nødt til at være lidt tyk-hudet, sagde præsidenten.

    Ordene er faldet en uges tid efter, at den 26-årige polak, Robert Frycz, blev idømt samfundstjeneste for præsident-fornærmelser.

    Satirisk hjemmeside

    Robert Frycz har oprettet hjemmesiden antykomor.pl, der er en hjemmeside der gør nar af Polens præsident Bronislaw Komorowski.
    Hjemmesiden indeholder f.eks. computerspil med titler som ”Komor Kiler”, hvor brugerne kan skyde med virtuelle grøntsager på præsidenten.

    International kritik

    Handels og samarbejdsorganisationen OECD, har fordømt dommen, og mener det er en krænkelse af ytringsfriheden, at have en lov der beskytter præsidenten.
    Polens præsident understreget, at han ikke kendte til politiets tiltale mod den 26-årige, da sagen blev indledt.

    Ikke begejstret

    – Dommen er afsagt af retten efter loven, men jeg er ikke begejstret for situationen, sagde den polske præsident umiddelbart efter domsafsigelsen i sidste uge.