Valuta:100 PLN koster 174,91 DKK
Lørdag 14 december 2019

Præsidentbegravelse i Krakow deler polakkerne

Polakker demonstrere mod, at Polens afdøde præsident skal begraves i Wawel Slottet i Krakow, fordi de mener at stedet er forbeholdt konger og andre helt særlige personligheder. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
ReligionWARSZAWA: Beslutningen om at begrave præsident Lech Kaczynski i Wawel Slottets katedral i Krakow har delt Polen. Kirken menes at have anbefalet familien at vælge den tidligere hovedstad.
Af: Jens Mørch
16. april 2010 - 19:00

Polakkerne samlede sig i fælles sorg ugen igennem over tabet af deres præsident og hans følge efter lørdagens tragiske flystyrt, der kostede 96 polakker livet i Smolensk ved Katyn i Rusland.

Men freden mellem fløjene i Polen var kortvarig. Nu er polakkerne splittet om begravelsesstedet for den afdøde polske præsident Lech Kaczynski.

Demonstranter i flere byer

’Krakow er for konger, Warszawa for præsidenter’ står der på demonstranternes banner i den tidligere polske hovedstad Krakow. 2.000 demonstranter samlede sig i byens centrum for at protestere mod valget af Krakow til bisættelsen af præsident Lech Kaczynski.

Men også i Gdansk, Poznan og Warszawa var der demonstrationer. Bannerne henviser til, at Krakow er hvilested for Polens konger, og stedet hvor også Jozef Pilsudski er begravet. Pilsudski førte Polen til uafhængighed i 1918 da Polen kom på landkortet igen, og regerede i landet frem til sin død i 1935.

Katyn-filmens fader: Uheldigt

Den polske filminstruktør Andrzej Wajda, der har lavet filmen Katyn om russernes henrettelser af den polske elite i 1940, kalder begravelsen af præsidenten i Krakow for: ’en meget uheldig beslutning’.

Stop protesterne

Det lokale medlem af parlamentet, valgt i Krakow for regeringspartiet Borgernes Platform, støtter derimod ideen med begravelsen i Krakow, og mener at demonstrationerne bør ophøre omgående.

- Jeg ser bisættelsen som et symbol og en hyldest til alle ofrene for katastrofen i Smolensk (ved Katyn, red.), og til dem, der døde i Katyn for 70 år siden, sagde han til det respekterede dagblad Rzeczpospolita.

Ikke regeringens valg

Polens fungerende statsoverhoved, og formentlig landets næste præsident, Bronislaw Komorowski, sagde i går, at det ikke er regeringens valg at den afdøde præsident skal bisættes i Krakow.

Kirken bag valg?

Tilhængere af kirken har med banner takket kirken for, at den afdøde præsident Lech Kaczynski skal bisættes i Krakow. Flere polske iagttagere mener, at den katolske kirke har presset på, for at få familien til at pege på Krakow.

Regeringen tilbød to andre muligheder for begravelse i den nuværende polske hovedstad Warszawa, som blev afvist.

Præsidenten delte vande

Lech Kaczynski var stærk nationalistisk og katolsk, og delte vandene i Polen. Der har også været åbenlyse konflikter mellem den polske regering og præsidenten, ligesom Lech Kaczynski først i allersidste øjeblik ratificerede Lissabon-traktaten sidste år.

Ikke første statsleder i flystyrt

Når Lech Kaczynski søndag bisættes bliver det formentlig ved siden af general Sikorski, der var eksilleder i Polen under Anden Verdenskrig. Han omkom ved et mystisk flystyrt på den amerikanske uafhængighedsdag i 1943 umiddelbart efter starten i Gibraltar.

Bare to måneder tidligere havde Stalin afbrudt de diplomatiske forbindelser med eksilregeringen, fordi Sikorski krævede en undersøgelse af Katyn-massakren.

Præsident Kaczynskis fly styrtede ned i nærheden af Katyn i Rusland, og samtlige 96 ombordværende omkom.

Katyn er ikke uden grund blevet et tragisk symbol i den polske historie.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 14. december 2019
19:00-00:00

Skyet

Skyet
3 °C

I dag, 14. december 2019
21:00-00:00

Let regn

Let regn
2 °C

I dag, 14. december 2019
22:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
4 °C

I dag, 14. december 2019
21:00-00:00

Let regn

Let regn
5 °C

I dag, 14. december 2019
21:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C