Præsidenten er corona-smittet men har det godt

covid-19
Tirsdag steg andelen af positive corona-test og antallet af døde. 30 procent af alle test var positive. Arkivfoto.

WARSZAWA: Den polske præsident Andrzej Duda har fået corona, oplyser præsidentens stab lørdag morgen. Fredag deltog han i et regerings krisemøde.

LÆS  Dagens corona tal fra Polen: 775 polakker døde

Den polske præsident, Andrzej Duda er blevet erklæret covid-19 positiv. Men præsidenten har det godt, forsikre en talsmand for præsidenten lørdag morgen. Han skal nu tilses af læger for at finde sygdomstegn, der kræver behandling.

Aktiv fredag?

Fredag deltog præsidenten i et regeringsmøde, efter at polakker i tusindvis er gået på gaderne i protest over afskaffelsen af abort i Polen torsdag aften og nat. Fredag uddelte han også en medalje til den 19-årige polske tennisspiller Iga Swiatek, der vandt årets French Open i tennis for kvinder. Inden dagen var omme, nåede den nu sygemeldte præsident også forbi det nationale stadion, hvor man i uges tid har arbejdet på at oprette et felthospital til 500 covid-19 syge.

LÆS  Corona tal fra Polen: 664 smittede polakker

Smitte, hvorfra?

Der er modstridende oplysninger om, hvordan Duda er blevet smittet. En talsmand siger, at det er en sikkerhedsvagt fra SOP, der har smittet præsidenten, mens en anden repræsentant for præsidenten siger, at man nu skal man finde ud af hvor smitten kommer fra. Da præsidenten har deltaget i et regeringsmøde, kan flere medlemmer af den polske top været smittet.

LÆS  Corona tal fra Polen: 2.640 smittede polakker

OPDATERING 15:07
Chefen for sikkerhedstjenesten SOP, der beskytter den polske præsident, afviser at en af hans folk, kan have smittet præsident Andrzej Duda.

Protester uden mundbind!

Siden torsdag eftermiddag, har tusindvis af polakker deltaget i omfattende protester mod det nye abort-forbud. Trods skrappe restriktioner og rød corona-zone i hele Polen, så trodser de vrede polakker forsamlingsforbuddet, og man undlader symbolsk at bære maske eller mundbind, som man ellers skal i Polen udendørs.

LÆS  Dagens corona tal fra Polen: 775 polakker døde
Mere nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

 

LÆS  Dagens polske corona tal: 644 døde med covid-19

 

LÆS  Dagens corona-tal: Over 200.000 vaccinationer