Presset tysk kansler om samtalen med Putin

samtidig fast, at Ukraine fuldt ud kan regne med Tysklands støtte. Foto: Bundesregerung/Guido Bergmann.

BERLIN: Tysklands kansler Olaf Scholz svarer nu på kritikken fra blandt andet Polen og Ukraine, efter samtalen med Putin fredag.


Den tyske kansler Olaf Scholz fortæller nu om samtalen med Putin fredag, efter voldsom kritik fra Polens statsminister Donald Tusk og regeringen i Ukraine.

Søndag bekræftede kansleren dog, Tysklands urokkelige støtte til Ukraine og forsikrede, at der ikke vil blive truffet nogen beslutning om krigens udfald uden om regeringen og præsidenten i Kiev.

Samtalen med Putin

Den tyske kansler Olaf Scholz og den russiske præsident Vladimir Putin talte fredag i telefon sammen for første gang i næsten to år. Den tyske regeringstalsmand Steffen Hebestreit sagde, at Scholz havde opfordret Putin til at vise sin vilje til at forhandle en “retfærdig og varig” fred med Ukraine.

Olaf Scholz sagde efter samtalen med Putin, at NATO er stærkere end nogensinde før. Rusland må forhandle, slog kansleren fast.

Polen i alarmberedskab: Nyt angreb på Ukraine

Tyskland står bag Ukraine

– Ukraine kan regne med os, det er det princip, der hersker, og ingen beslutning vil blive truffet hen over hovedet på Ukraine, sagde Scholz søndag i Berlin umiddelbart før sin afrejse til G20-topmødet i Brasilien, skriver AFP.

Scholz sagde, at det var værd at tale med Putin for at fjerne hans illusioner om, at Vesten ville droppe støtten til Ukraine, skriver Reuters.

Han tilføjede, med henvisning til Donald Trumps forestående tilbagevenden til embedet som amerikansk præsident, at det heller ikke ville være godt, hvis Washington var i regelmæssig kontakt med Putin, mens ingen europæisk leder var.

Russiske bomber 15 kilometer fra Polen

Ikke godt nyt

– Samtalen var meget detaljeret, men den tillod os at konkludere, at ikke meget har ændret sig i den russiske præsidents syn på krigen, og det er ikke gode nyheder, sagde Scholz.

USA giver grønt lys

Ifølge flere internationale medier, har USA godkendt at Ukraine nu kan bruge avanceret amerikanske våben, der nu må bruges mod mål i Rusland, som polennu.dk skrev i slutningen af oktober.

Pentagon ophæver begrænsninger i brug af våben

Partifælle vil have Olaf Scholz udskiftet

Den tyske politiker Joe Weingarten fra SPD, samme parti som kansleren, har opfordret forsvarsminister Boris Pistorius til at stille op som kansler, frem for den nuværende Olaf Scholz. Det siger han til Financial Times.

Flere nyheder?

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.