WARSZAWA: Den britiske kronprins Charles af Wales, og hans kone Camilla Parker Bowles, kom i går på officielt besøg i Polen. I dag ser parret på polske bison-okser.

Den britiske kronprins – prins Charles af Wales – og hans hustru Camilla Parker Bowles, ankom i går på officielt besøg i den polske hovedstad.

De blev modtaget af præsident Lech Kaczynski og hans hustru og Polens premierminister Donald Tusk. Besøget er en del af en større rundrejse, der også omfatter Tjekkiet og Ungarn.

Solidarnosc præst

Det royale britiske par deltog i en ceremoni til minde om fader Jerzy Popieluszko, og lagde en krans på hans grav i den polske hovedstad.

Den populære Solidarnosc-præst blev brutalt myrdet af det hemmelige polske politi under kommunismen i 1984.

Polske bisonokser

I dag besøger prins Charles og Camilla Parker Bialowieski National Park i Podlasie regionen i det østlige Polen. Det er hjemsted for de sidste hundrede eksemplar af Zubr – Europas største bisonart.

Det britiske tronfølgerpar besøger også det tartarske mindretal i Kruszyniany. Stedet kan bl.a. prale med at have Polens ældste træ.

Fjerde besøg

Det er Prins Charles fjerde officielle besøg i Polen, mens Camilla Parker Bowles har været i Polen en gang tidligere – i 2008.