Public service TVP i ny hetz mod Donald Tusk

TVP Tusk og Polen
Donald Tusk er gået til modangreb på public servicestationen TVP, efter at tv-stationen har indledt en hetz mod Tusk-familien. Mandag blev Tusk overfaldet af en vred kvinde, der var bestilt til overfaldet. Privatfoto.

WARSZAWA: Polens største public service-tv-station TVP, har indledt en massiv hetz mod Donald Tusk. Mandag blev han overfaldet.


Polens største public service-tv-station TVP har ikke taget godt imod nyheden om tidligere statsminister Donald Tusks comeback i polsk politik. En lang række indslag beskriver ensidigt Donald Tusks mangler som politiker. Tusk er ifølge TVP en løgner, der bliver nødt til at gå ind i polsk politik, fordi han ikke længere kan være i EU. Tusk beskyldes også for at være en nær allieret til Angela Merkel og Tyskland, og er langt mere loyal overfor tyskerne end overfor polakker, lyder det blandt andet på det regeringskontrollerede TVP.

Borgmester myrdet

Siden Donald Tusk lørdag meldte sin entre på den politiske scene i Polen, har TVP da heller ikke undladt at nedgøre Tusk og hans nye rolle i polsk politik i en skræmmende grad. Beskyldningerne mod Tusk er ensidige og nedgørende mere end faktuelt baseret. Men på et pressemøde tog Donald Tusk til genmæle, da TVP igen begyndte at forfølge Tusk-familien.

Hetzen minder til forveksling om den hetz, som førte til mordet på den populære Gdansk borgmester, Pawel Adamowicz i 2019.

Hetz mod søn

En journalist fra TVP kom uanmeldt til et pressemøde, hvor han spurgte ind til forholdene omkring Donald Tusk søn. Han har et job i den offentlige transport i Gdansk. Journalisten mener at Tusk søn har en andel i en stor bankskandale, Amber Gold sagen for mere end ti år siden, hvor mange polakker mistede penge efter et bankkrak. Regeringspartiet har lige siden forsøgt at give Tusk-familien skylden for skandalen. Det er selv om Donald Tusk søns rolle alene var at have udarbejdet en rapport om luftfart til et flyselskab, der var omfattet af skandalen. Tusks søn var dengang ansat i Lech Walesa Gdansk lufthavnen som marketingchef.

Donald Tusk holdt en lang og skrap enetale som svar, hvor han anklagede journalisten for at være et instrument for Kaczynski. Han talte mod den ondskab som tv-stationen præsenterede. Tusks svar var langt og meget præcist, så hverken TVP journalisten eller andre havde flere spørgsmål om emnet.

Overfaldet i Szczecin

Da Donald Tusk mandag besøgte Szczecin blev han fysisk overfaldet af en vred kvinde. Tusk fortalte om overfaldet, og siden er det kommet frem, at kvinden var blevet opfordret til at angribe Tusk under besøget.

– Jeg taler om det her med stor og ægte bekymring, for det her er kun en ud af ​​mange hændelser, sagde Tusk efter overfaldet.

– Jeg taler som et offer for denne hetz, men også på vegne af min familie, fordi vi ved, hvad der skete med Pawel Adamowicz (myrdet borgmester, red.). Hvad der er sket i de seneste dage med mine børn, overstiger endda min egen fantasi, sagde Donald Tusk.

– Angrebene på mig og min familie sker 24 timer i døgnet. Hver dag. Mine børn betaler en høj pris, sagde Tusk.

Nej til TVP

I en ny landsdækkende underskriftindsamling kræver polakker at TVP tv-stationen nedlægges, da den alene tjener som et skattefinansieret pr-organ for Kaczynski-regering. Læs mere om kampagnen på linket.

LINK: Stop TVP Info

Tidligere præsidentkandidat

Donald Tusk stillede op som præsident i 2005, hvor modkandidaten var Lech Kaczynski. Donald Tusk vandt første valgrunde stort, men før afstemningen i anden valgrunde lykkedes det Kaczynski-brødrene at sprede falske rygter om at Tusk bedstefar arbejdede for tyskerne. Det betød at Donald Tusk tabte – og at Kaczynski vandt anden valgrunde.

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.